Million til undervisning om Grønland går tabt
Fordommene om Grønland og grønlændere står i kø i Danmark. Men det skulle 25 millioner kroner i den danske finanslov være med til at ændre på i 2019 og årene fremover.
De første millioner blev sat i spil sidste år, og mens der har været stor interesse for nogle af pengene, så er det gået mindre godt med et af initiativerne.
En million kroner er gået tabt. Og den samlede pulje på 25 millioner kroner til at øge viden om Grønland og Færøerne i Danmark er nu blevet til 24 millioner.
I 2018 blev der trykket hænder og afsat penge på finansloven til at øge viden om Grønland og Færøerne.
Fem forskellige initiativer fik tilsammen 25 millioner kroner.
Er pengene brugt, og hvad er de gået til?
I en lille samling artikler forsøger KNR at få en status på de 25 millioner.
Initiativet, der har fået en uheldig start, er en uddannelsespulje til projekter i den danske folkeskole.
Folketingsmedlemmer: Det er ærgerligt
Der var afsat fire millioner kroner til puljen i fire år fra 2019 til 2022. Men den første million, der skulle være uddelt sidste år, blev altså slet ikke uddelt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at puljen kun fik to ansøgninger, der ikke opfyldte kravene for at kunne modtage penge.
Og det ærgrer de to grønlandske folketingsmedlemmer.
- Det er vigtigt at danskere kender mere til Grønland og vores historie og ikke kun os, som kender til deres. Derfor synes jeg også det er en rigtig ærgerlig situation, siger Aki-Mathilda Høegh-Dam (S).
LÆS OGSÅ Kæmpe interesse for rejsepulje til Grønland og Færøerne
- Det er jo super ærgerligt. Der er et kæmpe videnshul om Grønland i Danmark. Jeg synes, at pengene, der ikke er brugt, burde gå tilbage i puljen, så de kan blive brugt til at sikre viden om Grønland, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Ændringer skal drøftes med ministeren
Men den tabte million kommer ikke umiddelbart tilbage i puljen.
Der er dog fortsat tre millioner i puljen til uddeling i 2020-2022.
Og i forhold til de resterende penge er der mulighed for, at man kan ændre på kravene til puljen, så man foreksempel får flere ansøgere. Det er op til undervisningsministeren at beslutte.
Både Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam har planer om at tage emnet op med ministeren.
- Vi har et møde med ministeren, og der vil jeg selvfølgelig drøfte det her, for at sikre at pengene kommer de rigtige steder hen. Vi må presse på i forhold til folkeskolen, så det ikke kun er det historiske Grønland, man hører om, for det skaber nye fordomme. Der skal også være noget om det moderne Grønland, siger Aaja Chemnitz Larsen.
- Jeg er i tæt kontakt med Børne- og Undervisningsministeren om emnet og ved, at der var udfordringer med flere ting i blandt andet ansøgningsprocessen. For at sikre at ministeren bliver endnu mere opmærksom på området og puljen, stiller jeg nu et spørgsmål til ministeren, om hvad hun vil gøre for at sikre, at der kommer flere ansøgere til puljen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Åbne for at forbedre puljen
Det har ikke været muligt at få et svar fra Undervisningsministeren om, hvad hun vil gøre for, at de næste millioner bliver brugt. Men Socialdemokraternes undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær, ærgrer sig ligesom sine grønlandske kolleger over resultatet af den første ansøgningsrunde.
- Pengene er jo blevet afsat for at blive brugt til en vigtig sag, så det er jo ærgerligt. Nogle gange er det jo sådan, at den type puljer lige skal igang, så forhåbentlig er det kun et opstartsproblem, siger Kasper Sand Kjær.
Ifølge Kasper Sand Kjær er der ikke umiddelbart nogle planer for at ændre noget i forhold til puljen. Men Socialdemokraterne er åbne for gode forslag til at forbedre puljen.
Skal der gå en million mere tabt, før I ændrer noget?
- Nej, altså forhåbentlig får vi afløb for pengene i år, og det kan vi jo også holde øje med løbende, og så må vi jo tage det op, siger ordføreren.
LÆS OGSÅ ’Grønlændere er stærke, beskedne og civiliserede – og misbrugere’
I 2019 viste en undersøgelse, som Epinion lavede for Undervisningsministeriet, at danske unges viden om det moderne Grønland er begrænset. Elever i folkeskolens 9. klasse og gymnasiet kunne kun svare rigtigt på 58 procent af undersøgelsen spørgsmål om Grønland.
Endnu før undersøgelsen havde fastslået en mangel på viden om Færøerne og Grønland i de yngre generationer, blev der taget affære på rigsmødet i 2018.
Daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen og den daværende færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, aftalte initiativer, der skal øge viden om rigsfællesskabet.
På den danske finanslov for 2019 blev der efterfølgende afsat de 25 millioner til fem forskellige initiativer, hvoraf uddannelsespuljen til folkeskolen er et af initiativerne.
