Fangere i Østgrønland: Der er narhvaler nok
Det er ikke alle, der tror, at biologerne har ret, når de siger, at narhvalbestandene i Østgrønland er i fare for at uddø.
- Vi, der er brugere, har svært ved at tro på deres vurdering af, at bestanden er ved at forsvinde, siger Pele Maratsi, der er formand for KNAPKs lokalafdeling i Kulusuk og for fællesrådet for fangere i Østgrønland.
LÆS OGSÅ Rapport: Narhvalerne i Østgrønland har det svært
Han fortæller, at de østgrønlandske fangere fra Tasiilaq- og Ittoqqortoormiit-områderne i mange år har været på fangst i fjordene fra Skjoldungen i syd og til Mestersvig i nord.
- Brugerne af disse fjorde har spottet og fanget narhvaler i de områder i mange år. Det er også tilfældet den dag i dag, siger han.
Få hvaler kan se ud af mange
Og det anfægter biologerne ikke. Fernando Ugarte, der er afdelingsleder på Naturinstituttet er godt klar over, at det kan virke som om, der er mange hvaler, når man ser flere flokke ad gangen med 50 til 100 hvaler i hver.
Men det er stadig meget få hvaler i forhold til, hvad der har været. Bestanden i Scoresbysund estimeres til mindre end 570 i 2017, hvor den i 2008 var på omkring 2000.
Pele Maratsi er formand for KNAPKs lokalafdeling i Kulusuk og for fællesrådet for fangere i Østgrønland.
Men fangerne mener ikke, at tællingerne er gode nok, når biologerne ikke tager lokale med på råd:
- På baggrund af deres viden burde de deltage i optællingerne, siger Pele Maritsi.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut bøjer sig og hæver narhvalskvoterne
Et af fangernes argumenter har længe været, at man ikke kan tælle hvaler fra fly, som biologerne blandt andet gør, fordi man ikke nødvendigvis ser de hvaler, der rent faktisk er der.
Stadig masser af narhvaler i nationalparken
Men Fernando Ugarte understreger, at der bliver set masser af hvaler fra flyene.
- Tællingen er designet til at se, hvor mange hvaler der er. Når vi tæller steder, hvor der er mange hvaler, så ser vi mange hvaler. Vi har lige lavet en godkendt tælling af 5000 narhvaler i nationalparken, siger Fernando Ugarte.
Man bruger desuden elektronisk sporing af hvalerne for at regne ud, hvor mange hvaler der ikke er blevet set af observatører, fordi de var neddykket.
Pele Maritsi påpeger, at biologerne ikke har været i området i år.
- Vi har hørt, at man ikke har foretaget optællinger nord for Tasiilaq i den sidste tid.
Og det er ganske rigtigt. Der blev lavet tælling i Tasiilaq, Kangerlussuaq og Scoresbysund i 2016, men kun i Scoresbysund i 2017 og ikke siden da.
- Det koster omkring en million kroner at lave en hvaltælling. Så vi kan ikke tælle alle steder hvert år. Vi tager cirka en tælling hvert år. Det er ikke kun narhvaler men alle arter, siger Fernando Ugarte.
Han forklarer også, at det er helt urealistisk, at bestandende i Tasiilaq og Scoresbysund er vokset siden sidste tælling.
- For det første kan bestanden ikke vokse med den fangst, der er i øjeblikket. For det andet flytter hvalerne sig normalt ikke fra område til område. Det kan vi også se på de hvaler, der er mærket med satellitsender. De vender tilbage til samme sted hvert år, siger han.
Ugarte tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at hvaler i områder, hvor vandtemperaturen stiger og levevilkårene bliver dårligere, vil søge til koldere vande mod nord.
