Mand tilbageholdt for dobbelt voldtægt

En mand på omkring 30 år blev i går fremstillet i Kredsretten i Nuuk og tilbageholdes i 28 dage. Han er sigtet for at have voldtaget to kvinder i weekenden.
- To kvinder har været til fest og er gået op i en lejlighed og lagt sig til at sove. Mens de ligger og sover, vågner den ene ved, at manden forsøger at tiltvinge sig sex, siger vagtchef Mark Larsen. Foto © : KNR
04. oktober 2023 12:20

Natten mellem fredag og lørdag fik politiet en anmeldelse af en mulig voldtægt.

Sagen har udviklet sig siden, og mandag blev en mand på omkring 30 år anholdt. Tirsdag blev han fremstillet i Sermersooq Kredsret, hvor han foreløbigt blev tilbageholdt i 28 dage. 

Det oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Mark Larsen. 

Ifølge vagtchefen er manden sigtet for dobbelt voldtægt. 

- To kvinder har været til fest og er gået op i en lejlighed og lagt sig til at sove. Mens de ligger og sover, vågner den ene ved, at manden forsøger at tiltvinge sig sex. Det, der er sket, er formenligt, at han har forsøgt at voldtage dem begge to, mens de sov, siger Mark Larsen.

Politiet efterforsker i øjeblikket sagen. Når politiet er færdige med efterforskningen, vil anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltage mod manden.