Mand stukket i halsen i Uummannaq: Politihund snuser sig frem til gerningsmanden

Politiet i Uummannaq har anholdt den formodede gerningsmand mandag aften.
Manden der blev stukket i halsen, blev straks transporteret til sygehuset og er uden for livsfare. Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Malik Brøns
22. december 2020 10:11

I går mandag klokken 21.30 blev politiet i Uummannaq kaldt ud til en adresse, hvor en mand var blevet stukket i halsen med en kniv.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Politiet efterlyser vidne i efterforskning af drabssag i Aasiaat

Manden blev straks transporteret til sygehuset og er uden for livsfare.

Efterfølgende satte politiet deres politihund, Chase, i aktion.

- Formodet gerningsmand blev i den anledning anholdt ved brug af politihunden Chase, der snusede sig frem til den formodede gerningsmands opholdssted, siger politiet.

Politiet forventer at holde grundlovsforhør senere i dag i Qaasuitsoq Kredsret.