Døgnrapport: Mand anholdt for at blande sig i en anholdelse

En voksen mand blev natten til søndag anholdt for at komme med krænkende udtalelser mod politiet, da betjente var ved at anholde en anden.
Foto © : KNR / Markus Valentin
13. juli 2026 08:49

Natten til søndag blev en mand anholdt for spirituskørsel i Ilulissat. Under anholdelsen blandede en anden mand sig og kom med krænkende udtalelser mod politiet.

Det resulterede i, at manden også blev anholdt. Begge mænd blev taget med til detentionen, hvor de sov rusen ud, og senere blev de løsladt igen.

Manden, der blev anholdt for at køre spirituskørsel, fik taget en blodprøve for at få fastlagt den præcise promille.

Hvad promillen var, nævner vagtchefen ikke, men understreger, at begge mænd kan se frem til et retsligt efterspil. 

Manden, der blandede sig, blev sigtet for krænkelse af offentlig myndighed.