Makrelfiskeriet sætter ny rekord
De 17 trawlere kom i går hjem med 1405 tons makrel, hvilket er en stor stigning i forhold til sidste uge, oplyser Niels Lausen fra Grønlands fiskerilicenskontrol til KNR.
I onsdags havde fiskerne den hidtil dårligste dag siden starten på makrelsæsonen, da det kun lykkedes dem at hive 155 tons i land, men siden er det kun gået fremad.
LÆS OGSÅ Færre makreller i Østgrønland
På trods af rekorden er der endnu ikke grund til optimisme, da trawlerne på nuværende tidspunkt er hele 20.000 tons bagud i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Tilsammen er der til og med mandag opfisket 21.062 tons, mod 41.187 tons på samme tidspunkt sidste år. Altså godt kun halvdelen. Dermed er det usikkert, om makrelfiskerne når årets kvote på 85.000 tons.
- Det er stadigt for tidligt at vurdere, om hele kvoten bliver fisker op, men det vil kræve flere dage som i går, siger Niels Laursen.
De færre makreller skyldes, at deres vandring fra gydeområderne vest for de Britiske øer, er blevet forsinket og forkortet på grund af det kolde forår i år.