Loven om boligtilskud skal strammes
Det vil Naalakkersuisut nu gøre noget ved. Med en lovændring håber de at spare 12,8 millioner kroner årligt. Formålet med loven er blandt andet at stoppe dem, der udnytter systemet ved at udleje deres bolig til oppustede høje priser.
Læs også Naalakkersuisoq for boliger vil bygge lejligheder
Det fungerer sådan, at lejeren betaler, og herefter betaler kommunerne og Selvstyret en stor del af lejen gennem boligsikring. Resultatet er at man kan fastsætte en urealistisk høj pris. Alt sammen finansieret af det offentlige.
Den eksisterende lov blev lavet for at sikre billige boliger til for eksempel studerende, som nyder fordelagtige kår. Kår som bliver udnyttet.
Læs også Knud Kristiansen går efter en mere kostægte husleje
Eksempelvis kan en udlejer have en bolig med fire værelser og leje hvert værelse ud for 5000 kroner til fire studerende. De studerende får boligsikring og betaler hver 650 kroner. De resterende 4350 kroner bliver betalt af kommunen og selvstyret. På den måde tjener udlejer 20.000 kroner om måneden, mens lejerne kun betaler 2600 kroner. De resterende 17.400 punger det offentlige ud med.
Læs også Grønland på vej til uran-godkendelse
For at komme den praksis til livs, indfører Naalakksuisut nu nye kriterier om beløbsgrænser for hver enkelt udlejningsbolig. Formålet med den nye lov er også at sikre, at dem der modtager boligsikring rent faktisk også har et reelt behov. I dag er det sådan, at når man søger om boligsikring skal man indgive sin skattepligtige indkomstfor året før. Det bliver ændret til, at man fremover skal indgive sin aktuelle indkomst.
Læs også Asii og Knud vil forlænge banen
Altså hvis du mister dit job og søger om boligsikring bliver du vurderet ud fra din nuværende situation, og ikke hvor meget du tjente året før, hvor du havde arbejde.
På den måde vil man kunne hjælpe dem i nød, men også finde dem, der ikke nødvendigvis længere har behov for at få støtte. Inatsisartut førstebehandlede sagen i dag torsdag.
