Lottes bøger skal bevare hendes kulturarv og bryde fordomme om Østgrønland
Under sin opvækst i Kuummiut har østgrønlandske Lotte Maré Christensen fået fortalt den ene historie efter den anden af sin bedstemor.
Historierne kom ikke fra en bog, men blev fortalt fra bedstemorens mund. Bedstemoren kunne huske historierne fra, da hendes forældre fortalte dem til hende. De var mytiske fortællinger, der har en moral og giver et indblik i det fysiske og åndelige liv.
Nu har Lotte Maré Christensen udgivet tre bøger med hver deres østgrønlandske historie. Bøgerne er på vestgrønlandsk, så vestkysten kan få glæde af dem. Og så skal bøgerne være en modvægt til de fordomme, der er om Østgrønland.
- Jeg synes, det er meget vigtigt at give disse ting videre til de næste generationer, for hvis vi ikke gør det, så mister vi disse gode fortællinger, siger Lotte Maré Christensen.
Idéen til bøgerne opstod, da hun fik lidt mere tid mellem hænderne i sit job som radiospeaker i KNR. Hun begyndte at dykke ned i KNR’s arkiver, hvor der var gamle interviews med østgrønlændere, der fortalte mytiske østgrønlandske historier.
Det vækkede den glæde, hun selv husker fra sin barndom, så hun begyndte at oversætte historierne til vestgrønlandsk. Herefter redigerede hun dem, så hun kunne fortælle dem til sine børn, der kun taler og forstår vestgrønlandsk.
- Jeg vil gerne give noget. Ikke kun til mine børn, men også andre, der taler vestgrønlandsk, der kunne have gavn af disse tre historier, siger Lotte Maré Christensen.
Ikke kun på skrift
Men Lotte Maré Christensen stopper ikke der.
Som radiospeaker har hun styr på den gode lyd. Derfor har hun redigeret lydfiler ud fra de gamle interviews, så personerne, der har fortalt historien, selv kan fortælle dele af deres historie. Som læser skal du bare scanne en QR-kode, og så præsenteres du for lydfilerne – ligesom en podcast.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får hele historien med, så læserne og lytterne har mulighed for at tjekke, om det er rigtigt, at disse personer har fortalt historierne, forklarer Lotte Maré Christensen.
Hun har også selv indtalt historierne, så de kan lyttes til på både øst- og vestgrønlandsk.
LÆS OGSÅ Ny rapport: Færre læser bøger på grønlandsk
Lotte Maré Christensen siger, at historierne egentlig ikke adskiller sig særligt meget fra andre grønlandske fortællinger, for de stammer alle fra den samme inuitkultur.
- De her tre historier, de ligner de andre inuitfortællinger som Anngannguujuk og Kaassassuk. De er ikke ejet af én generation, men de går videre gennem generationerne, siger hun.
Hun vil bringe de østgrønlandske historier frem i lyset, så de kan bevares i Grønlands fælles kulturarv.
- I Grønland er der omkring 40.000, der kan tale vestgrønlandsk. Vi er under 3.000 på østkysten, så vi har brug for folk, der kan bringe disse historier videre, siger hun.
Men udgivelsen af bøgerne har også et andet formål.
Bryde fordomme
Når Lotte Maré Christensen lægger så stort arbejde i at bringe de gode fortællinger videre, så er det også for at give modstand til de fordomme, som østgrønlændere som hende bliver mødt med.
- Jeg vil gerne have det ud, fordi vi ofte høre dårlige historier om østgrønlændere i nyhederne. Det er jeg træt af, når vi har masser af gode ting også. Bøgerne en modstand til de dårlige nyheder, så vi også får fortalt nogle gode ting til folk på vestkysten, siger hun.
Hun har ikke selv været offer for fordomme, men når hun læser og lytter til nyheder, der handler om østgrønlændere, synes hun, de som oftest handler om alkoholproblemer og dårligdomme.
Historierne kan give et andet perspektiv på netop de nyheder.
- Disse tre historier fortæller meget om livet. De fortæller meget om, hvordan det er muligt at leve i så isoleret et samfund. De fortæller, hvordan et lille samfund kan fungere uden alkoholproblemer. I historierne er der ikke alkohol i byerne, der er ikke nogle moderne problemer, siger hun.
Alligevel mener hun, at historiernes morale og budskab kan bidrage til de problemer og dilemmaer, vi oplever i vores moderne liv.
Ligesom Lotte Maré Christensen selv fik fortalt historier, da hun var barn, så er bøgerne skrevet, så forældre kan læse historierne med deres børn. Men voksne kan sagtens også have glæde af bøgerne, forklarer Lotte Maré Christensen.
Hvad historierne helt præcist går ud på, kan du læse eller lytte dig frem til i starten af 2023, hvor de tre bøger udgives. Du kan blandt andet købe dem i Atuagkat i Nuuk.