Lokalpolitikere skuffet over Alcoa

Alcoas udmelding om, at de ikke forventer at bygge et aluminiumssmelteværket ved Maniitsoq i den nærmeste fremtid, har i dag fået flere politikere til at udtrykke deres skuffelse over beslutningen.
25. august 2015 18:02

På borgermøde i går meddelte verdens næststørste aluminiumsproducent, at de ikke inden for en overskuelig fremtid forventede at bygge et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq. I dag har flere lokalpolitikere udtrykt skuffelse over Alcos beslutning.

- Selvom jeg personligt har været fortrøstningsfuld, er jeg skuffet efter Alcoas udmelding om aluminiumssmelteren ved Maniitsoq. Det ser ud til det hele falder på jorden, siger medlem af kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia Karl Lyberth til KNR.

 

De faldende priser var afgørende

Alcoa gav i går de faldende priser på aluminium skylden for, at de ikke i en overskuelig fremtid forventer at bygge et aluminiumsværket ved Maniitsoq. De sidste otte år er aluminiumspriserne faldet med 47 procent, og det får Karl Lyberth til at frygte det værste.

- Jeg tolker forklaringen som, at hvis priserne fortsætter på den måde, bliver det nok ikke en realitet at bygge aluminiumssmelteren.

Læs også Qujaukitsoq tror stadig på Alcoa-projekt

 

Ser nye muligheder

Borgmesteren for Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen, ser dog mere positiv på situationen.

- Beskeden er, at de ikke bygger, og stadig venter på muligheden for at bygge værket. Det er selvfølgelig skuffende, men det er en god begyndelse, at man i det næste to år vil prøve at finde på andre muligheder i stedet for bare at stoppe, siger Hermann Berthelsen.

Projektet har efterhånden været i gang de sidste 10 år, og derfor giver gårdagens melding ikke desto mindre anledning til frustration hos politikerne. Men Hermann Berthelsen holder stadigvæk fast i håbet.

- Indtil vi hører, at det stopper helt, er vi nød til at håbe. Før man stopper, skal vi også håbe på, at der kan findes andre muligheder og, at der kan gøres noget andet, også selvom det ikke bliver Alcoa i fremtiden.

Læs også VIDEO Alcoa-smelter på standby

Hermann Berthelsen henviser til, at Naalakkersuisut har indgået en aftale med Alcoa, så de på egen hånd kan prøve at finde en anden invester til vandkræftværket. Karl Lyberth er dog ikke overbevist.

- At der er mulighed og at der kan findes andre som kan udnytte energi fra vandkraftværket er accepteret af Alcoa, der kan jeg se, at det giver en vist håb. Men det Alcoa projekt, som ellers skabte håb, ser ikke ud til at blive til noget.