Liv og Karla modtager BankNordik-legatet


Denne gang går legatet til Liv Inuk Oldenburg Lynge og Karla Kreutzmann.
Liv er i gang med en kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet i Development & International Relations med speciale i Arktis. Hun vil bruge legatet til sit praktikforløb hos Den Danske Ambassade i Ottawa.
Karla er sygeplejestuderende og skal i forbindelse med sin afsluttende bacheloropgave i observationspraktik i Danmark. Karla ønsker at bruge pengene fra legatet til rejseomkostninger for hendes tre børn, så de kan komme med til Danmark.
LÆS OGSÅ BankNordik uddeler legater til studerende
- Med legatet ønsker vi at bidrage til og gøre en forskel for det grønlandske samfund - og i særdeleshed at opmuntre unge mennesker til at gennemføre en videregående uddannelse. BankNordik-legatet skal desuden være med til at gøre hverdagen lidt lettere for de studerende, udtaler René Sørensen, privatkundedirektør i BankNordik.
Legatet uddeles igen til efteråret, og ansøgningsfristen er den 24. september. Har man tidligere søgt legatet og fået afslag, er man meget velkommen til at sende en ansøgning igen.