BankNordik uddeler legater til studerende

BankNordik har uddelt bankens legat på 25.000 kr., som to gange årligt tildeles to grønlandske studerende.
Foto © : BankNordik
Skrevet af Karsten Sommer
12. december 2018 12:02

Legatet har til formål at yde økonomisk hjælp under studiet, og dermed gøre hverdagen lidt lettere for de studerende.

- Det er vigtigt for vores samfund, at de unge mennesker tager en uddannelse, og det er vi glade for at støtte op omkring. Det vil øge det generelle kvalitetsniveau i arbejdsstyrken for de kommende generationer, udtaler René Sørensen, privatkundedirektør i BankNordik Nuuk.

LÆS OGSÅ Første legatuddeling fra BankNordik

Denne gang er Elias Rotvig Rowedder og Aviannguaq Kreutzmann tildelt legatet.

Elias, der studerer på University of Manchester, vil bl.a. bruge pengene fra legatet til de udgifter, der er forbundet med et ophold i udlandet.

Aviannguaq studerer i København og har valgt at tage tre måneder i praktik på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Fælles for begge modtagere af legatet denne gang er, at de studerer uden for Grønland og vil bringe ny viden med sig hjem til stor gavn for samfundet, mener BankNordik.

Fristen for at søge BankNordik-legatet næste gang er den 12. marts 2019.