Lene Knüppel bliver ny gruppeformand for Demokraternes gruppe i kommunalbestyrelsen i Nuuk Kommune.
Udskiftningen kommer efter den nu tidligere gruppeformand Esmar Bergstrøm meldte sig ud af partiet den 22. oktober i år.
Lene Knüppel er 40 år gammel. I kommunalbestyrelsen er kræfterne indtil videre blevet lagt i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt i Børne- og Kulturudvalget.
Landspolitisk har Lene Knüppel primært markeret sig som Demokraternes finanspolitiske ordfører.