Lektor om fattig familie i Tasiilaq: Det er ikke acceptabelt

I september var der 227 registrerede arbejdssøgende i Tasiilaq. Det tal er steget siden sidste år, hvor der var 128, der manglede et job.

En af dem er Jeremias Nuko. Og han har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Han og kæresten har to børn på 10 måneder og fem år sammen. De går ofte sultne i seng, fordi de ikke har penge nok til mad, fortæller Jeremias Nuko.

Sammen får de lige under 3.000 kroner i sociale ydelser fra kommunen hver 14. dag. Og det hænger ikke sammen, mener familien. 

Det andet problem er, at Jeremias Nuko og hans kæreste har svært ved at finde et fast arbejde. 

Og den situation er helt uacceptabel, mener sociolog Steven Arnfjord, der er afdelingsleder på Ilisimatusarfik. 

Opvækst i fattigdom kan give læringsvanskeligheder

- Det er en temmelig lav ydelse at give til fire mennesker. Børnefattigdom på et materielt niveau påvirker børn ret gennemgående, siger han.

En opvækst i fattigdom kan nemlig påvirke barnet i skolen og i børneinstitutionerne.

- Det påvirker deres vækst, deres daglige trivsel og i omfattende grad den måde, de lærer på, siger Steven Arnfjord.

Der bor 1.985 i Tasiilaq ifølge Grønlands Statistik. 11 procent af dem mangler et arbejde.

Den gennemsnitlige indkomst er også faldet i forhold til året før: Den er på 179.000 kroner om året.

I Nuuk, som ligger i den modsatte ende af kommunen, er gennemsnitsindkomsten 332.000 kroner. 

Nuuk bør ofre noget for at hjælpe Tasiilaq mere

Derfor mener Steven Arnfjord, at hovedstaden bør hjælpe mere til for at løfte Kommuneqarfik Sermersooqs fattigste distrikt.

- Det, som man socialpolitisk kan overveje, er en omfordeling af de økonomiske ressourcer, der er i en kommune. En by som Nuuk har et højt indkomstniveau, og så kan man lave en økonomisk omfordeling, så det kommer folk til gode i Tasiilaq, siger han.

- Man kunne jo forestille sig en model, hvor der vil være en form for takst eller beskatning, sådan at det koster et par procenter eller en halv procent mere at bo i Nuuk og lidt mindre at bo i Tasiilaq. Sådan kunne der være lidt flere ydelser, der kunne komme børnefamilier til gode.

Ifølge lektoren er det svært at bryde ud af fattigdom:

- Fra fattigdomsstudier i andre lande ved vi, at folk forbliver i fattigdom så længe, de ikke har en økonomi til at løfte sig ud af det. Det er utroligt vanskeligt, siger han.

- Kommunalpolitikere kan gøre noget. De kan grundlæggende øge de kontante niveauer, der gives i socialhjælp. Man kan også undersøge, hvordan man kan styrke det lokale arbejdsmarked, uddannelsesområdet og efteruddannelsesområdet. På den måde kan folk uddanne sig ud af arbejdsløshed.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Kommuneqarfik Sermersooq, men det har endnu ikke været muligt.