Lars Poulsen (S) ønsker, at Østgrønland får sin egen kommune
Borgere i Østgrønland er isoleret i forhold til Vestgrønland og er ikke en del af den politiske dagsorden.
Det er konklusionen på Ulunnguaq Markussens undersøgelse i hendes ph.d-afhandling.
Derfor må politikerne op af stolen og må straks vurdere, om Østgrønland kan få sin egen kommune.
Det mener Siumuts Lars Poulsen, der er medlem af Inatsisartut, som selv kommer fra Kulusuk.
- Jeg har i flere år spekuleret over Østgrønlands position i forhold til kommunen og forholdene i kommunen i dag, siger Lars Poulsen fra Siumut, der selv kommer fra Kulusuk.
Ulunnguaq Markussen har talt med flere østgrønlændere, som siger, at selvom de har samme kommune som Nuuk, så har de ikke samme udvikling og arbejdsmarked efter kommunesammenlægningen i 2009.
Lars Poulsen er enig.
- Jeg synes, det skal revurderes med det samme. Denne vurdering kræver en politisk handling, siger Lars Poulsen, der mener, at det sagtens kan betale sig, at Østgrønland får sin egen kommune.
De føler, at de bliver sat til side
- Det vil kunne betale sig, fordi vækst i beskæftigelsen de seneste år har været mere og mere i fokus. Landet fungerer på baggrund af ydelser, så vi tror på, at Østgrønland kan bidrage stort til Grønlands økonomi, siger Lars Poulsen.
Ifølge Elise Uupi Kuitse, som bor i Tasiilaq, har der ikke hverken været byggeri eller arbejdsplaser i mange år.
- Vi føler konstant, at vi bliver tilsidesat. Der er ingen udvikling i Tasiilaq. Mange mangler en bolig, men der bliver ikke bygget nogen. Jeg er sikker på, at der ville være mindre arbejdsløshed, hvis der blev bygget boliger, siger hun.
Sidste år foreslog Lars Poulsen under Inatsisartuts efterårssamling, at Østgrønland skal have sin egen kommune, men eftersom Kommuneqarfik Sermersooq anså det som uhensigtsmæssigt, afslog Naalakkersuisut forslaget.