Lana tog imod Mary med blomster: Jeg havde kun set hende på billeder før i dag

På sin første dag i Nuuk var kronprinsesse Mary på besøg i Mælkebøtten, som er et værested for børn. Først samlede hun dog affald på stranden i møgvejr. 
Lana Frederiksen på 14 år er klar med blomster foran børnehuset Mælkebøtten. Foto © : Megan Hansen, KNR
23. august 2022 19:01

- Da jeg så Mary, blev jeg overrasket, fordi jeg så en berømt.

Det siger Lea Bella Mølgaard, som i dag tog imod kronprinsessen på Mælkebøtten i Nuuk. Det er et værested for børn og unge, og der er også et aktivitetscenter og krisecenter. 

Foto © : Megan Hansen, KNR

Lea Bella Mølgaard: Foto: Megan Hansen

 

Lea Bella er 13 år og kommer selv på Mælkebøtten - derfor tog hun imod den kongelige gæst. 

Hvorfor blev du overrasket? 

- Fordi hun jo er en prinsesse. 

Hvordan har du forberedt dig? 

- Ja, jeg har lært, hvordan jeg skal sige goddag.

Har du lavet noget til hende?

- Ja, en tegning. Jeg har tegnet Sermitsiaq. Jeg håber, hun beholder den. 

I dag landede kronprinsessen i Nuuk på et to dage langt besøg. Grunden til, at hun skulle besøge Mælkebøtten, er børnehusets 15-års jubilæum. I virkeligheden har huset eksisteret i 16 år, men corona udskød fejringen. 

 

Foto © : Megan Hansen, KNR

Angunnguaq Lybert. Foto: Megan Hansen

 

Angunnguaq Lyberth er 11 år og havde også forberedt sig til i dag. 

- Jeg havde forberedt, hvad for noget tøj, jeg skal have på, siger han.

Hvordan er det at se hende i virkeligheden?

- Det var ikke så slemt, men det var lidt mærkeligt at sige goddag til hende.

 

Foto © : Megan Hansen, KNR

Lars-Pavia Aqe havde travlt med at spille Fortnite. Han havde taget sit fineste tøj på i dagens anledning. Foto: Megan Hansen

Mary: Vi har været på en vigtig opgave i dag

For Lana Frederiksen på 14 år var dagen noget helt særligt. Hun tog imod kronprinsessen med blomster. 

- Det var sjovt, jeg var også spændt!

Og hun havde taget sin nationaldragt på i dagens anledning. 

Er det første gang, du ser Mary?

- Ja. Før i dag havde jeg kun set hende på billeder. Jeg er glad, og jeg har fødselsdag samme dag som hende.  

Før besøget på Mælkebøtten gik Mary rundt ude i regnen og blæsten og samlede skrald i Kolonihavnen. 

LÆS OGSÅ Billeder: Kronprinsessen samlede skrald i øsregn

Hun blev fulgt tæt af 10 børn fra fritidshjemmet Aqqaluk. Skraldet blev afleveret og sorteret i Hans Egedes Hus, og det hele var arrangeret af WWF Verdensnaturfonden. Og ifølge kronprinsessen betød møgvejret ikke noget.

 

Foto © : Megan Hansen, KNR

Kronprinsessen ankommer til Mælkebøtten. Foto: Megan Hansen

 

- Det var ikke det bedste vejr at samle skrald i. Men det betyder ikke noget, for det er vigtigt, siger kronprinsessen til KNR.

- Det var en stor glæde at se, hvordan børnene går til projektet. Hvordan de bidrager og passer på vores natur. Det er en vigtig opgave, vi har været på i dag.

- Det er meget vigtigt, at børn forstår, at affald ikke bare skal ligge i naturen. Børn er gode til at fortælle deres forældre, at de skal passe på naturen. De giver budskabet videre til de voksne.

 

Foto © : Megan Hansen, KNR

Kronprinsessen i silende regn efter skraldeindsamling i Kolonihavnen. Foto: Megan Hansen

 

Foto © : Megan Hansen, KNR

En hel sko bliver fisket op på stranden. Foto: Megan Hansen

 

I morgen fortsætter det kongelige besøg med minikonferencen "Sammen om Sorgen" på Hotel Hans Egede. Det er arrangeret af Det Nationale Sorgcenter.

Det varer til klokken 11.30, og efter en frokost går turen til Ilisimatusarfik klokken 13.15. Her er et arrangement med navnet Unleash, hvor 200 unge fra de nordiske og arktiske lande mødes for at udvikle nye ideer og løsninger til FN's Verdensmål.

De unge skal arbejde med, hvordan vi forbedrer verdens sundhed, skaber bedre adgang til uddannelse, og hvordan verdens klimakrise bliver løst.

Klokken 15.30 slutter programmet med en en times besøg hos Unicef.

Derefter rejser kronprinsessen hjem igen.