Længe ventede forsyninger rammer endeligt Ittoqqortoormiit

Efter to ugers forsinkelse, er det lykkes for Royal Arctic Line at nå til Ittoqqoormiit med nye forsyninger.
Malik Arctica sidder fast
Royal Arctic Line forventer, at skibet er udlosset på lørdag. Foto © : Royal Arctic Line.
21. oktober 2020 13:46

Vinterforsyningerne er endelig nået frem til Ittoqqortoormiit.

Containerskibet Malik Arctica er nemlig ankommet til byen og er i gang med at losse vinterforsyningerne med pram. Det oplyser Royal Arctic Line på sin hjemmeside.

Den 7. oktober meddelte virksomheden, at skibet sad fast i isen ud for Ittoqqortoormiit. Skibet kom fri af isen, men siden har store isflager på omkring 2 – 3,4 kilometer i længden og en tykkelse på 2 meter eller mere, gjort det umuligt for skibet at komme ind til byen.

LÆS OGSÅ Ittoqqortoormiit venter stadig på vinterforsyninger: Malik Arctica er sejlet til Reykjavik

Det betød, at skibet måtte en tur omkring Island for at få mere brændstof og hente nye forsyninger. Men nu er det altså lykkedes at nå helt frem til Ittoqqortoormiit.

Royal Arctic Line forventer, at skibet er udlosset på lørdag. Herefter sejler skibet videre til Nerlerit Inaat, hvor forventningen er, at det ankommer samme dag.