Isbjørnekvote snart opbrugt

I tirsdags fortalte vi i aftenradioavisen om Nuuk-fangeren Aqqaluk Lothsen der i søndags fik ram på sit livs første isbjørn. Nu gør Selvstyret opmærksom på at kvoten for isbjørne fra Sisimiut til Paamiut er ved at være opbrugt.
Foto © : Vilhelm Lynge Hard/KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
17. marts 2016 10:43
Versionist Erna Lynge

Kvoten for i år - 2016 - var på tre isbjørne til forvaltningsområderne Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Paamiut. 

Der er nu én licens tilbage i alt til de fire områder. 

Det oplyser fangstdepartementet og understreger samtidig, at når den sidste isbjørn er fanget, skal det øjeblikkeligt meldes til hjemkommunen.