Kulturmidler uddelt til 22 projekter

Foto © : Frederik Lund, Tusagassiivik
13. oktober 2018 13:55

For tredje gang i år uddeles kulturmidlerne. 

Den ny Naalakkersuisoq for Kultur, Ane Lone Bagger har uddelt over 2,3 millioner til 22 forskellige kulturprojekter her i landet

Midlerne er fordelt i 4 puljer: 

Kulturmiddelpuljen har fordelt 719.000 kr. til 7 forskellige projekter. Deriblandt kunstudstillinger, teaterforestillinger og en turné med musikeren Jim Milnes julesange.

LÆS OGSÅ Kulturmidler uddelt

Filmvirksomhedspuljen har fordelt 927.000 kroner til 7 filmprojekter, fortrinsvis inden for fiktion og dokumentar. Heriblandt Ivalo Franks kommende kunstdokumentar om klimaforandringer, støtte til visning af den nye spillefilm Anori langs kysten, samt hele tre projekter som filmproduceren Nina Skydsbjerg står bag.

Fem grønlandske bogprojekter har fået i alt 507.000 kr. Deribland milik publishing til genudgivelse af Ole Brandts Tulluartoq 1 & 2.

Og endelig har Ane Lone Bagger tildelt fem kulturelle arbejdslegater. Blandt andet til fotokunstneren Inuuteq Storch og Anna Elionora Olsen Rosing, der laver eksperimentel kunst med torskeskind. Arbejdslegaterne er på 22.000 kr. om måneden.

LÆS OGSÅ Årets sidste uddeling af kulturmidler har fundet sted

Næste ansøgningsfrist er 1. februar 2019.

Listen over samtlige projekter, der har modtaget støtte, kan findes hentes ved at klikke her.