Kronprinsen fik sit ønske opfyldt med grønlandske navne
Kronprinseparrets tvillinger blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander og Prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Kronprins Frederik fortæller overfor KNR at der var fuld enighed, da de valgte at give deres tvillinger grønlandske mellemnavne.
- Jeg har altid gerne ville putte et godt grønlandsk navn ind - hvis jeg fik så mange børn, som jeg nu har fået. Og min hustru var heldigvis 100 procent med mig, da vi besluttede de skulle hedde Minik og Ivalo, så det er dejligt også at kunne kalde dem det, siger Kronprins Frederik, der var på kort visit i Nuuk i forbindelse med åbningen af "Gør maj sund".