Kritikere af mediestøtteordning: Den vil føre til selvcensur

I dag præsenterede Naalakkersuisoq for Kultur, Nivi Olsen, en omlægning af den hidtidige mediestøtteordning, der blandt andet betyder, at flere medier kan søge støtte og at støtten skal søges fra projekt til projekt. Men det er ikke alle steder, at den nye mediestøtteordning bliver taget lige godt imod.
09. juni 2015 16:29

- Det her er ikke en styrkelse af mediebilledet. Det er en svækkelse.

Sådan beskriver IA's politiske ordfører Naaja H. Nathanielsen den mediestøtteordning, som Naalakkersuisoq for Kultur Nivi Olsen netop har præsenteret i dag.

Og hun er ikke alene om den holdning. Også redaktør for mediehuset Sermitsiaq/AG, Poul Krarup, er dybt utilfreds med den nye ordning.

 - Jeg mener, at det her land har fortjent at have en ordentlig mediepolitik. Hvis vi skal sikre demokratiet fremover, så må vi også sikre, at der er nogen uafhængige medier, der kan stille de rigtige spørgsmål og foretage de rigtige undersøgelser - og har råd til det, siger Poul Krarup til KNR.

 

Ikke nok støtte til at starte nye medier

Nivi Olsen har tidligere forklaret til radioavisen, at den nye ordning skal være med til at skabe fornyelse i medierne, blandt andet ved, at flere medier kan søge om støtten.

Men det mål har Naaja H. Nathanielsen svært ved at se blive indfriet med den præsenterede ordning:

- Man udvider ansøgerkredsen. Det er rigtigt og det er godt., og det er støtteværdigt. Men det man udvider ansøgerkredsen til, det er et projektafhængigt tilskud. Så det er ikke til mediestøtte, man udvider en ansøgerkreds, siger hun.

Og hun bliver - ikke uventet - bakket op af Poul Krarup:

 - Selvfølgelig skal andre medier også have lov til det (at få støtte, red.). Men der er beløbene jo alt for små til at starte et medie på små 150.000 eller 500.000 kroner, siger han.

 

Ligesom i Sovjetunionen

Begge parter finder derfor omlægningen dybt problematisk.

 - Det kommer til at betyde, at vi om nogle få år har færre medier. Og vi vil se flere små medier, der skyder op og forsvinder igen. Jeg tror, det kommer til at have en negativ effekt på mediebilledet. Jeg tror også, at man risikerer, at tingene bliver mere politiserede på den måde, at man kan risikere, at der kommer mere selvcensur. Fordi hvorfor være kritisk, hvis man har en ansøgning ude om støtte, som man kan få et nej til, spørger Naaja Nathanielsen retorisk med henvisning til, at det er planen, at departementet for kultur skal behandle de indkomne ansøgninger.

Det fremtidsscenarie frygter også Poul Krarup, der tænker tilbage på Sovjetunionens partiavis, Pravda.

 - Ambitionsniveauet for demokratiet her i landet ligger på et meget lavt niveau. Man ønsker et Pravda-demokrati, hvor der kun er én sandhed, og det er den, der kommer ud fra informationskontorerne, siger Poul Krarup.

Han understreger, at omlægningen af støtten utvivlsomt vil få konsekvenser for de to aviser - Sermitsiaq og AG - både ved færre medarbejdere, og mere arbejde til de resterende ansatte.