Kritik af rigsfællesskabet: Det skal tages alvorligt
Rigsfællesskabet var på dagsordenen i Folketinget fredag, hvor den danske statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde sin årlige redegørelse om Rigsfællesskabet for 2024.
Selvom Mette Frederiksen understregede, at rigsfællesskabet står stærkt, kom politikerne også rundt om sager som spiralsagen, udsatte grønlændere i Danmark – og ja, hvorvidt rigsfællesskabet egentlig fungerer i sin nuværende form.
Rigsfællesskabet ulmer på Færøerne
Ifølge Anna Falkenberg, der er færøsk folketingsmedlem for Sambandsflokkurin, ulmer diskussionen om rigsfællesskabet lige nu på Færøerne.
- Færinger har ry for ikke at gøre det store væsen ud af sig. Så når færingerne ytrer sig, at der er udfordringer af værende konstruktion af rigsfællesskabet, så skal det tages alvorligt.
- Lad mig sige det igen, så det ikke kan misforstås: Færinger ønsker forandring, sagde hun på talerstolen.
Anna Falkenberg kræver blandt andet, at dele af udenrigspolitikken skal varetages af Færøerne, og at færingerne får det sidste ord, når det har at gøre med forsvars- og sikkerhedspolitik på Færøerne.
Statsminister Mette Frederiksen sagde på talerstolen, at hun godt forstår, at dele af den grønlandske og færøske befolkning ønsker selvstændighed.
- Et folk ønsker at blive selvstændigt, det giver også i mine ører god mening.
- Men det er klart, at hvis man på et tidspunkt ønsker nogle større juridiske forandringer, så må vi have en mere konkret diskussion. For det er en stor ting, og der afventer jeg selvfølgelig, hvor langt man egentlig har et ønske om at gå, sagde den danske statsminister.
Regeringen nægter at løfte sit ansvar
Et af de emner IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz bankede i bordet for var sociale udsatte grønlændere i Danmark.
Hun mener nemlig ikke, at den danske regering løfter sit ansvar over for de godt 1.500 socialt udsatte fra Grønland, der lever i Danmark.
- Det går for langsomt, og der sker for lidt.
- Det virker næsten som om, at regeringen nægter at løfte sit ansvar for grønlandske borgere i Danmark, sagde Aaja Chemnitz fra talerstolen.
Ifølge IA-politikeren fører regeringen ikke de indsatser ud i livet, som har til formål at hjælpe socialt udsatte.
Som eksempel nævnte hun de nye kulturtilpassede tests, der skal bruges til at vurdere grønlandske forældre i sager om eventuelle anbringelser af et barn. De nye tests skulle have været klar inden udgangen af 2023, men er nu forsinkede på ubestemt tid.
Hvorfor ventede naalakkersuisut?
Også spiralsagen var på dagsordenen i folketingssalen.
Her nævnte Aaja Chemnitz, at naalakkersuisut længe har forsøgt at få den danske regering til at prioritere at undersøge brud på menneskerettigheder i sagen. De har nu besluttet selv at igangsætte en undersøgelse.
Og det fik SF’s grønlandsordfører, Karsten Hønge, til at komme med en opfordring til naalakkersuisut.
- Det undrer mig lidt, at naalakkersuisut venter så lang tid med at sige det. Hvis man nu havde sagt det, da man gik i gang med at lave kommissoriet, er jeg ret sikker på, at den danske regering ville have været imødekommende over for det, sagde Karsten Hønge.
Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumuts folketingspolitiker, blev forhindret i at deltage i debatten, da hun var i Grønland. Det skyldes, at flyet blev aflyst.
