Kristian Jeremiassen melder sig ud af Siumut
Kristian Jeremiassen mener blandt andet, at kommunalbestyrelsen ikke gør nok for Jeremiassens hjemsted, Qasigiannguit, og derfor melder han sig nu ud af Siumut. Det skriver Kristian Jeremiassen i en meddelse til Siumut, som også er videresendt til pressen.
Han skriver også, at han er utilfreds med, at det sociale arbejde i Qasigiannguit ikke længere tages alvorligt.
LÆS OGSÅ Hvor er mine kolleger?
Kristian Jeremiassen føler også, at han mangler støtte i hans arbejde om at bremse affolkningen i Qasigiannguit.
Udmelding kommer efter kaotisk spil om borgmesterpost
Derudover skriver han, at Siumut ikke gør nok for at styrke socialudvalget i kommunen, som han mener er usamhængende og uengageret.
Kristian Jeremiassen sidder dels i den nuværende kommunalbestyrelse i Qaasuitsup Kommunia, og han blev også valgt til det såkaldte overgangsudvalg i den nye Qaasuitsoq Syd kommune.
LÆS OGSÅ Ane Hansen snupper borgmesterpost efter kaotisk forløb
Udmeldingen kommer kort efter det kaotiske spil om borgmesterposten i den nye kommune. I overgangsudvalget var Kristian Jeremiassen én af de fem Siumut-medlemmer, der undsagde Enok Sandgreen og Nikolaj Jeremiassens aftale med Naja Petersen fra Atassut. I stedet bliver Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit borgmester i den nye Qaasuitsoq Syd kommune.
Kristian Jeremiassen har tidligere siddet i Inatsisartut for Siumut, hvor han som formand for Inatsisartuts revisionsudvalg var i centrum under sagen om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler.
LÆS OGSÅ Ekspert: Jeremiassen bliver kongemager på tirsdag
I 2009 forlad Kristian Jeremiassen Atassut, for hvem han sad i Landstinget.
LÆS OGSÅ Kristian Jeremiassen forlader Atassut