Rapport Kredsretter bør sammenlægges

Kredsretterne skal sammenlægges for at højne det faglige niveau, anbefaler Advokatrådet i rapporten Retssikkerhed i Grønland.

- Anklagemyndigheden må anke afgørelser fra kredsretterne til formildelse, for eksempel fordi foranstaltningerne er anvendt i strid med kriminalloven eller praksis, står der blandt andet i rapporten Retssikkerhed i Grønland.

Desuden har det danske medie Politiken fundet frem til to sager, hvor der er begået alvorlige fejl i kredsretterne. Fejlene førte til at en person blev uskyldig dømt, og en anden blev frifundet i landsretten, fordi det ikke var muligt "at fastlægge, hvad tiltalte var kendt skyldig i".

For tyndt grundlag

Advokatrådet anbefaler derfor, at de fire kredsretter her i landet sammenlægges til én for at styrke dem fagligt, ressource- og rekrutteringsmæssigt, som det hedder i rapporten.

Men kritikken og dermed også anbefalingen hviler på et for tyndt grundlag, mener formanden for foreningen af kredsdommere:

- Det er nogle enkelte tilfælde ud fra mange sager, som kredsdommerne i Grønland har behandlet, siger Eleonora Steenholdt Mørch.

Læs også:Autoriserede forsvarer er uenige i kritik

Hun mener desuden, at hensynet til det såkaldte nærhedsprincip skal veje tungt, og at borgere, der sigtes eller tiltales for kriminalitet, har ret til at komme for en grønlandsksproget dommer i deres umiddelbare nærområde i én af de fire kredsretter.

Advokat er også uenig

Advokat Ulrik Blidorf er også uenig i Advokatrådets kritik af kredsretternes faglige niveau.

På et debatmøde onsdag i Katuaq - arrangeret af Advokatrådet - sagde Ulrik Blidorf, at efter hans opfattelse er der meget få fejl kredsretternes behandling af kriminalsagerne i dag.

- Vi anker meget få sager, lød det blandt andet fra Blidorf.

Han forklarede, at han har et indgående kendskab til kredsretternes arbejde, fordi han er meget efterspurgt som forsvarer i kriminalsager af den årsag, at han er én af meget få grønlandsk talende advokater.

Læs også:Sara Olsvig: Danmark har ansvaret

Derfor rejser han mellem 150-200 dage om året rundt til netop kredsretterne her i landet, og i stedet for at sammenlægge dem, skal man arbejde for at styrke dem, mente Blidorf.

Advokatrådet anbefaler også, at kredsdommerne uddannes yderligere for at undgå fejl. Det er Eleonora Steenholdt Mørch i udgangspunktet glad for, men hun forklarer også, at det allerede sker:

- Den kompetence eller kvalitet der efterlyser, det er der fokus på i vores nuværende system.

Kritisk landsdommer

Landsdommer Søren Søndergaard Hansen deltog også på Advokatrådets møde i Katuaq. Han erklærede sig enig med Ulrik Blidorf, og også han kom med kritik af Advokatrådets rapport.

Søren Søndergaard mente, at Advokatrådet forsøger at evaluere et system, der ikke er fuldt udbygget Her henvister landsdommeren til, at alle kredsdommerstillingerne ikke er besatte, og at der stadigvæk ikke er ansat en landsforsvarer. Landsforsvaren spiller en central rolle i grønlandsk retsvæsen med kredsdommerne og de såkaldt autoriserede forsvarer.

Torben Jensen, der er generalsekretær i Advokatsamfundet og deltager i arbejdsgruppen, som har lavet rapporten svarede Søren Søndergaard Hansen, at der jo ikke er tale om en endelig evalueringsrapport, men "et skridt på vejen", og at Advokatrådet ikke ser nogen grund til at vente med at forbedre systemet.