Krav: Ren straffeattest før valg

Efter Inatsisartutvalget blev en partiformand som bekendt smidt ud af den lovgivende forsamling. Og måske gemmer der sig et demokratisk problem i proceduren med borgeres valgbarhed?

Politikere stiller sig nu spørgsmålet, om vi måske burde indføre en kontrol af politikeres straffeattest, før de må stille op til et valg.

Men man skal helt lade være med at stille op til politiske valg, hvis man har skeletter i skabet og en beskidt straffeattest. Det mener biskoppen i Grønland og formanden for Kanunupe, bygdeforeningen:

- Selvfølgelig er det beklageligt, når man er valgt til en bygdebestyrelse og bagefter får at vide, at man ikke er valgbar, siger Jens Kristian Therkildsen, formand for bygdeforeningen, Kanunupe, efter radioavisen fortæller ham, at tre af de valgte til bygdebestyrelserne i dag er blevet kasseret af valgbarhedsnævnet, fordi de har alvorlige straffe.

I løbet af de sidste par måneder har vi skullet forholde os til, at flere folkevalgte politikere er blevet sorteret fra blandt andet på grund af domme i retssystemet.

Bygdeforeningens formand foreslår, at man sorterer kandidater fra før valgene i stedet for bagefter:

- Jeg tror, en løsning kunne være, hvis man indfører et krav om at aflevere en straffeattest, før man stiller op som kandidat til forskelligt politisk arbejde.

Hvorfor?

- Man skal ikke skuffe sine vælgere, efter de har stemt på én. Man risikerer jo, at man bliver kasseret som folkevalgt, efter man er valgt, siger Jens Kristian Therkildsen til radioavisen.

Valgbarhedsnævnet har denne gang frasorteret syv folkevalgte, på grund af domme for alt fra tyveri til bedrag og spirituskørsel. Men også en sag om seksuelt misbrug af en mindreårig bliver nævnt - med den dømtes navn - i den officielle pressemeddelelse fra nævnet.

Kun få af sagerne har igennem tiden handlet om kandidater til menighedsrådsvalget, oplyser Grønlands biskop, Sofie Petersen, som også sidder med i valgbarhedsnævnet.

Men pressemeddelelsen fra valgbarhedsnævnet vidner denne gang om to alvorlige sager, netop fra menighedsrådene.

Biskoppen mener, det først og fremmest er et samvittighedsspørgsmål. Man skal gøre op med sig selv, om det, at man har været på besøg hos politiet, er en forhindring for ens troværdighed.

Bygdeforeningens formand er enig med biskoppen:

- Det er vigtigt, at man lige gør op med sig selv, inden man stiller op, om man har straffe i bagagen, som gør en til en utroværdig politiker, siger Jens Kristian Therkildsen fra bygdeforeningen, Kanunupe.

Formanden maner også til besindighed overfor radioavisen. Som han siger, er der 'flere hundrede kandidater' til bygdebestyrelserne, og ud af dem har der kun været tre kandidater, der er blevet kasseret bagefter.

Vi ville gerne have talt med flere af dem, der rent faktisk sidder som repræsentanter i valgbarhedsnævnet for valg til kommuner, bygder, og menighedsråd. Men hverken landsdommer, Søren Søndergaard, eller kommunernes landsforenings formand, Marta Abelsen, havde tid her til formiddag.