Foto: Simon Uldum

Folketingsvalg 2015 Krav fra IA: Vi skal med til finanslovsforhandlinger

Inuit Ataqatigiit kræver nu at blive indkaldt, når de danske partier forhandler finanslov.

Det skriver Berlingske i dag.

Partiet har meldt ud, at det ikke forud for folketingsvalget på torsdag vil pege på, hvem partiet støtter som den næste danske statsminister. Det sker, fordi man hos Inuit Ataqatigiit mener, at den røde fløj med Helle Thorning-Schmidt i spidsen ikke i tilstrækkelig høj grad har varetaget de grønlandske interesser de seneste fire år.

Det er sager om servicekontrakten på Pituffik og sælskindssagen bl.a. eksempler på, lyder det fra partiet.

LÆS OGSÅ Avis: Flertal i Danmark ønsker ikke nordatlantisk indflydelse på valget

- Vi er medlem af det danske parlament på lige fod med andre folketingsmedlemmer og partier, og det har den danske regering glemt. Vi har undret os meget over, at vi ikke er inviteret til finanslovsforhandlinger en eneste gang. Vi er blevet taget for givet, siger formanden Sara Olsvig til Berlingske.

Selv om partiet var indkaldt til forhandlinger omkring den seneste finanslov sidste efterår, valgte den danske finansminister Bjarne Corydon at lukke aftalen, før mødet med Inuit Ataqatigiit.

Sara Olsvig tilføjer, at partiet heller ikke er blevet inddraget i forligsforhandlinger om kriminalforsorgen og forsvar, som fortsat er danske ansvarsområder i Grønland.

Et af kravene fra Inuit Ataqatigiit er bl.a., at forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA om brugen af Thule-basen skal genforhandles.

LÆS OGSÅ Doris på Facebook: En stemme på IA er en stemme på DF

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt