Koreansk mineraljæger: Grønland er unik

Måske lugter der mere af penge i dag, hvor grønlandske og sydkoreanske diplomater og forretningsfolk mødes for 4. gang for at lave konkrete økonomiske aftaler.

Det er fjerde gang, at erhvervsfolk, forskere og diplomater tager turen mellem Grønland og Sydkorea på charmeoffensiv. Men denne gang lugter det måske mere af penge for begge parter.

Sydkorea har ligesom os lige fået ny regering. Og det nye koreanske styre har opprioriteret forretninger og politik i arktis:

- Vi har fået ny regering i februar under præsident Park Geun-hye. Hun er mere fokuseret på forhold i arktis og de mineralressourcer der er her, end den forrige regering var. Som geolog er jeg utroligt glad for de nye tegn, der er kommet fra vores præsident, siger Sung-Won Park, direktør i KIGAM, Korean Institute of Geoscience and Mineral Ressources.

Den koreanske forskningsinstitution KIGAM laver i øjeblikket forskning i Kvanefjeldet og Kringlerne i Sydgrønland i tæt samarbejde med GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

- Kvanefjeld er en af de største forekomster af sjældne jordarter og metaller. Af de 200 slags metaller og jordarter, der findes, er 26 af dem kun at finde her i Grønland. Jeg har udført flere tests og taget prøver i Sydgrønland. Prøverne vil jeg tage med hjem til Korea og analysere dem i vores laboratorie. Sammen med de danske forskere i GEUS vil vi afrapportere alt hvad vi finder fra nu af, siger forskningsdirektør Sung-Won Park.

Koreanerne er nogen af verdens største forbrugere af sjældne jordarters metaller, fortæller direktøren. Derfor vil de fortsætte deres forskning i Sydgrønland.

Tidligt på året underskrev KIGAM en forskningsaftale med GEUS, som bygger ovenpå de tidligere hensigtserklæringer, de såkaldte Memorandum of Understanding-aftaler fra Ilulissat og Seul.

En af de grønlandske virksomheder, der står til at kunne tjene penge på sydkoreanerne, hvis de mange møder fører forretning med sig, er Ole Christiansen, som er direktør i Nunaminerals:

- Det, der skal ske i det nærmeste tid, er, at når delegationen sammen med geologerne har været oppe ved indlandet i Maniitsoq og set til nikkelforekomsten og de sjældne jordarter, der findes i området, at Sydkoreanerne beslutter sig for et samarbejde med udvinding af de råstoffer og mineraler, der findes i området, siger Ole Christiansen.

Direktøren fra Nunaminerals fortæller til Radioavisen, at selskabet allerede har en samarbejdsaftale med sydkoreanerne, men en ny aftale om samarbejdet konkret med udvinding, kan muligvis realiseres, inden Sydkoreanerne rejser hjem fra Grønland i denne omgang.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt