Kongeparret kommer: Der er fuld gang i forberedelserne
Sidst kong Frederik og dronning Mary var i Qaanaaq, var som nygift kronprinspar i 2004, men nu lægger de vejen forbi igen, når de tager hul på en otte dages tur her i landet.
- Da han ankom som kronprins, var han rørt over hans ankomst, og jeg tror, han har hjemve til Qaanaaq, siger Jens Danielsen, der bor i byen.
Kongens specielle forhold til den nordlige by blev etableret tilbage i 2000, da han boede i byen i månederne op til sin ekspedition med Siriuspatruljen.
- Så hvordan han reagerer den her gang bliver lidt spændende, tilføjer han.
Jens Danielsen er dog helt sikker på, at kong Frederik vil blive rørt, når han ser sine bekendte igen og byens børn.
- Og sådan får vi det alle sammen, siger Jens Danielsen.
Genbesøg efter 50 år
Det er ikke kun i Qaanaaq, man ser frem til besøget. Også i bygden Attu bliver det helt specielt.
Det er første gang i næsten 50 år, at de får kongeligt besøg i bygden.
- Alle ser frem til besøget, og som bekendt er kongen og dronningen meget populære i Grønland, og det er helt tydeligt, at de også er meget populære her, siger bygde-bestyrelsesformanden, Per Ole Frederiksen (S).
Derfor ser alle i bygden også frem til besøget, hvor et kunstværk fra 2018 lavet af bygdens børn vil blive afsløret, og de kongelige skal på sightseeing af kirken, fortæller Per Ole Frederiksen.
Indviet af Dronning Margrethe
For 50 år siden var det dronning Margrethe, der besøgte bygden, og hun indviede den kirke, som bliver vist frem for kongeparret, når de besøger bygden 1. juli.
Og selvom sneen er smeltet sent og har forsinket nogle af forberedelserne, forsikrer bygde-bestyrelsesformanden, at de bliver klar.
Kongeparret starter deres rejse i nord 29. juni og slutter i Narsaq og Qassiarsuk 6. Juli.