Kommune etablerer lokale erhvervsråd

Kommuneqarfik Sermersooq har startet tre erhvervsråd op, der blandt andet skal bidrage til en erhvervsplan for kommunen.
Både kommunalbestyrelsens politikere, medarbejdere i Kommuneqarfik Sermersooq og lokale erhvervsfolk deltager i rådene. Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
13. juli 2020 09:48

Samarbejdet skal styrkes mellem erhvervslivet og Kommuneqarfik Sermersooq. Derfor har kommunen oprettet tre erhvervsråd i Nuuk, Paamiut og Tasiilaq. Sidstnævnte har også repræsentanter fra Ittoqqortoormiit.

Både kommunalbestyrelsens politikere, medarbejdere i Kommuneqarfik Sermersooq og lokale erhvervsfolk deltager i rådene.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Ny hjælpepakke skal støtte turisterhvervet

Ideen er at skabe et forum, der skal rådgive de kommunale politikere om temaer, som er relevante for erhvervslivet.

Erhvervsrådene skal blandt andet komme med input til en erhvervsplan for hele kommunen og forslag til konkrete initiativer, der kan fremme erhvervsudviklingen.

- Vores fire byer er meget forskellige, og derfor er det vigtigt, at vi kan få råd og vejledning fra det lokale erhvervsliv, der ved, hvad udfordringerne er i deres by, siger borgmester Charlotte Ludvigsen i pressemeddelelsen.