Kommende olieboringer ud for Alaska møder lokal modstand

Canadiske aktivister og folk fra forskellige miljøorganisationer er begyndt at protestere imod at olieselskabet Shell nu har fået lov til bore i Chukchi havet ud for Alaska.
Foto © : Terry Feuerborn/Flicker
20. august 2015 05:27

Chukchi havet ligger ganske tæt på det canadiske Beaufort hav, og det er en kendt sag at Shell også gerne vil bore i Beaufort havet. Men olieselskabet har dog endnu ikke fået boretilladelse i det område.

Men, som canadiske miljøaktivister udtaler til pressen, så kender et oliespild ikke nogle grœnser.

Et olieudslip i Chukchi havet kan let også komme til at forurene Canadas Beaufort hav og dermed også områder, hvor Inuvialuit, de canadiske vestlige Inuit, lever og fanger.

LÆS OGSÅ Clinton tager afstand til olieboringer i Arktis

Brian Salerno, en talsmand for det amerikanske miljøkontor, understreger at Shells aktiviteter vil blive intenst overvåget og at selskabet skal følge de højeste standarder for sikkerhed.

Ifølge avisen The Gazette, håber de canadiske aktivister stadig, at det vil vise sig dyrt og besværligt at efterforske olien på havbunden, og at kulde og storm vil føre til, at Shell til sidst helt vil opgive planerne om olieboring i de arktiske havområder.

LÆS OGSÅ Shells prøveboringer deler vandene blandt Inuppiaat

LÆS OGSÅ Obama giver Shell grønt lys til olieboringer i Arktis