Selvstændighed og forholdet til Danmark har i den grad fyldt nyhedsfladen op til Inatsisartutvalget, der nu kører på sidste uge.

Men hvordan forholder partierne sig egentlig til landets egen koloniale fortid? Og hvordan ville en afkoloniseringsproces se ud? Det spørgsmål ville en vælger gerne have svar på.

Politikerne var enige om, at eksempler som “tvungne spiraler” og “bortførte børn”, som er nogle af de overgreb, der er blevet debatteret i de senere år, har ført til mange ar på sjælen.

Står det til IA’s næstformand, Aqqaluaq B. Egede, kræver sådan en proces nogle “skrappe aftaler” med Danmark.

- Vi kan ikke acceptere, at vi mange gange er blevet behandlet dårligt.

- Landets førende leder er nødt til at tage til Danmark og sige, at vi ikke kan acceptere de her forhold. Danskerne skal ikke prøve at redde sig i land. De har så mange ting at undskylde for efterhånden, sagde Aqqaluaq B. Egede.

Qupanuk Olsen har samlet 1,5 millioner følgere på sociale medier. Dermed er hun Grønlands største influencer. Foto © : KNR

Ifølge Qupanuk Olsen, der stiller op for Naleraq, er det nødvendigt at forstå vores koloniale fortid for at kunne rette blikket fremad og skabe et sundt samfund.

Influenceren sagde blandt andet, at hun glæder sig til en fremtid med selvstændighed, hvor “vi ikke længere skal leve i undertrykkelse”.

- Under kolonitiden fik vi at vide, at vi var ingenting. Hvis vi ikke kunne tale dansk, var vi ingenting. Hvor mange her i landet har mon ikke begået selvmord, fordi de ikke kunne tale dansk. Fordi de så sig selv som mindreværd, siger Qupanuk Olsen, der har meldt sig under Naleraqs faner til Inatsisartutvalget.

Blikket skal rettes indad

Men den udtalelse faldt Demokraatits Jens-Frederik Nielsens for brystet.

For selvom partiformanden er enig i, at der er sket “en masse forfærdelige ting”, tager han afstand fra, at kolonitiden skulle være skyld i den høje selvmordsrekord.

- Hvis vi skal videre som samfund, uanset om vi bliver selvstændige, eller om vi vælger at være i samhørs forhold med Danmark, bliver vi nødt til at få afklaret de her ting.

- Men jeg kan ikke acceptere, at man bruger vores medmennesker, der har begået selvmord, som våben i det her. Vi kan ikke sige, at folk begår selvmord nu, fordi vi har været en koloni. Det er ikke derfor, siger han.

Også Atassut mener, at tiden er inde til at vende blikket indad, sagde partiets formand, Aqqalu Jeremiassen.

- Vi holder fast i, at danskerne bør tage ansvar. I (Danmark, red.) har lagt spiraler op i kvinder. I har bortført vores børn. Men det er altså også nogle ting, som Landsrådet har godkendt, så noget af ansvaret ligger hos os. Vi kan ikke blive ved at give skylden videre til andre. Vi bliver nødt til at kigge på os selv og snakke om alle de her ting, siger Aqqalu Jeremiassen.

Partierne var enige om, at den koloniale fortid skal på dagsorden. Men hvordan en egentlig afkoloniseringsproces kan se ud, var der ikke bud på.

Efter vælgermødet har Qupanuk Olsen været ude på Facebook og udtrykke, at hun er 'ked af noget af det, jeg sagde under vores valgdebat på KNR TV'.

Hun skriver blandt andet i facebookopslaget:

'Min pointe er ikke, at folk begår selvmord udelukkende på grund af deres manglende danskkundskaber – det er blot ét eksempel. Selvmord har mange forskellige årsager.'

'Hvis vi ikke åbent kan diskutere konsekvenserne af vores koloniale fortid og forstå dens indvirkning, vil vi aldrig komme videre, og risikoen for at videreføre byrden til kommende generationer vil være stor.'

I juni 2023 blev naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en historisk udredning, der skal dykke ned i historien og forholdet mellem Grønland og Danmark fra 1945 til i dag. Udredningen forventes færdig i 2027.

Tilbage i 2014 nedsatte det daværende naalakkersuisut en forsoningskomission, som skulle afdække, hvordan koloniseringen har påvirket samfundet. Komissionsarbejdet sluttede i 2017 med en række anbefalinger. Den daværende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, afviste behovet for en forsoning.