Koalition drosler ned på en undersøgelse af fiskeriet i 90'erne

Naalakkersuisut mener ikke, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan handlen med rejekvoter har foregået blandt private erhversdrivende. Siumut er uenig.
- En kreds af mennesker har henvendt sig til Inatsisartuts forskellige udvalg og partier med påstande om, at de er blevet behandlet uretfærdigt under fiskerireformen, siger Erik Jensen. Foto © : KNR / Andreas Wille
Skrevet af Andreas Wille
10. juni 2021 15:11

Da partierne forhandlede om dette års finanslov, var der enighed om, at forløbet op til vedtagelsen af en ny fiskerilov i 1990 skulle undersøges.

Handlen med kvoter og skibe skulle undersøges, og Inatsisartut afsatte 2,5 millioner kroner til formålet.

Men flertallet i Inatsisartuts finans- og skatteudvalg drosler nu ned på ambitionerne til undersøgelsen. For nylig satte de også beløbet ned til en million kroner.

Det er Siumut stærkt uenig i:

- Det ser ud som om, at nogen har vigtige oplysninger. Vi har hele tiden ment, at man bør undersøge, om disse påstande er sande eller ej, siger formand for Siumut, Erik Jensen til KNR.

Han er samtidig næstformand for Finans- og Skatteudvalget.

- Et kreds af mennesker har henvendt sig til Inatsisartuts forskellige udvalg og partier med påstande om, at de er blevet behandlet uretfærdigt under fiskerireformen (i 90'erne red.) , siger han.

LÆS OGSÅ Fiskerikommission skal på turne: Har fået en million kroner til at rejse rundt

Ifølge Erik Jensen drejer det sig om civile, og en forening af tidligere fiskere, der har hensigt til at genetablere sig, Aalisartut Ingerlaqqikkusuttut Peqatigiiffiat.

Det er den forening, der har talt for en undersøgelse af forholdene under rejefiskeriet i 90'erne.

Men naalakkersuisoq for fiskeri, Aqqaluaq B. Egede (IA), kan ikke forstå, hvorfor sagen skal undersøges, når den ligger så langt tilbage som i 90'erne. 

- Hvis erhvervsdrivende mener, at de er blever uretfærdigt behandlet, kan de bringe en sag for retten. De har muligheden for at undersøge tingene selv, siger Aqqaluaq B. Egede til KNR om at sænke beløbet til undersøgelsen med halvanden million kroner. 

Pengene, som bliver trukket fra denne undersøgelse, skal i stedet gå til Fiskerikommissionen.