KNR KNR har i dag tilført radioplatformen en ny ungdoms kanal med masser af musik

20. januar 2015 15:47

KNR har i gennem længere tid arbejdet med at åbne en alternativ radiokanal, som et supplement til den nuværende og kendte radiokanal. Rigtig mange elsker KNR radio, som er KNRs førende medieplatform. Den sidste lytter- og seeranalyse viser, at forbruget af radio er stigende og at ikke mindre end 77 % af lytterne er tilfredse med radioens programmer.

- Vi vil i KNR gerne i tættere dialog med de unge lyttere, som jeg føler vi i længere tid har svigtet og det er målet med den nye radiokanal, at sende aktuel musik og underholdningsprogrammer, som i højere grad er rettet imod de unge, udtaler KNRs direktør Søren Lennert Mortensen og fortsætter; - Jeg synes at vi i dag producerer rigtig mange fremragende radioprogrammer, som retter sig i mod det voksne publikum, og vi vil gerne øge antallet af de journalistisk bearbejdede programmer og herunder øge produktionen af nyheder- og aktualitetsprogrammer. Det får vi nu mulighed for, idet visse programmer og en del af musik underholdningen flyttes til den nye kanal.

I første omgang er kanalen en web baseret radiokanal, suppleret med en FM kanal i Nuuk, men vi arbejder på at brede FM signalet ud til resten af kysten. Endvidere arbejder vi på at få den nye ungdomskanal lagt på DVBT båndet (sammen de øvrige gratis TV og radiokanaler) således at kanalen kan høres i hele Grønland.

- Vi er rigtig glade for den nye kanal, og ikke mindst er vi glade for, at vi nu i højere grad kan målrette programmerne bedre i mod forskellige segmenter, for der er nu engang forskel på det som underholder de ældre og det som de unge vil høre, men fælles for de to radiokanaler bliver, at timenyhederne kan høres på dem begge, og det er vores ambition at give de unge mulighed for, i højere grad at lytte til nyhederne, oplyser Søren Lennert Mortensen.

Den nye radiokanal kan allerede nu benyttes på www.vog.gl

- Internt hos os i KNR betyder det bedre rammer for at udvikle nye spændende og relevante radioprogramtyper. Et af de nye program initiativer er en række programmer med helt nye hørespil, som jeg ved, er meget efterspurgte af mange i Grønland, mener direktøren.

KNR radio er og bliver vores kulturkanal nr. 1 og den er vi stolte af og vi har internt udnævnt 2015 til at være radioens år for KNR, vi indkalder hermed ønsker og forslag fra vore lyttere, så vi sammen kan udvikle radioen, slutter Søren Lennert Mortensen.

Send gerne forslag, ønsker og kommentarer til KNR via hjemmesiden www.knr.gl

I forbindelse med de nye radiotiltag, har vi foretaget nogle interne rokeringer således, at Henriette Rasmussen i fremtiden besætter en ny stilling som kulturredaktør, hvor hun blandt andet overtager ansvaret for KNRs kulturregnskab og samtidig producerer kulturelle tv og radioprogrammer. Stillingen som radiochef er overtaget af Masaana Egede, som kommer fra en stilling som kommunikationschef hos KNR.