KNQK: Vi har ikke sendt en invitation

En invitation til den amerikanske forsvarsminister om at komme til Grønland har set dagens lys, efter at KNR har søgt aktindsigt i kommunikationen mellem hundeslædeorganisationen, KNQK og Departementet for Kultur.
Organisationens formand, Mikkel Jeremiassen, skrev den 16. februar til USA´s forsvarsminister:
- Det er en stor ære på vegne af Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat at invitere dig til at overvære og deltage i det prestigerige hundeslædeløb i Grønland. lyder det i af brevets engelske ordlyd, der er oversat af KNR.
Men organisationen skriver i en pressemeddelelse tirsdag aften, at de aldrig fik sendt brevet med invitationen til forsvarsministeren.
Organisationen forklarer, at de har sendt et udkast af brevet til departementet.
- En invitation til Peter Hegseth blev sendt til selvstyret. Fra selvstyret fik vi en forklaring om, at man derfra ikke kan sende invitationen, og derfor afsluttede vi denne sag.
KNQK skriver, at de med invitationen til USA´s minister håbede, at det magtfulde lands forsvar ville hjælpe organisationen med helikoptere.
Håbet var, at det amerikanske forsvars Boeing CH-47 Chinook-helikoptere ville transportere hunde, hundeslæder og -kørere til Sisimiut.
- Vi skal understrege, at vi handlede i god tro, da vi indvilgede i at modtage støtte for at kunne gennemføre Avannaata Qimussersua, (det landsdækkende hundeslædeløb), skriver KNQK tirsdag aften.