KNI går efter ny vækst på trods af corona og mindre marked
KNI kom ud af 2019/20 med et samlet overskud efter skat på 76,1 millioner kroner og en omsætning på 2,5 milliarder kroner.
Det er en lille tilbagegang, men en fremgang på omsætningen, hvilket dog bl.a. skyldes højere indkøbspriser i energidivisionen Polaroil.
KNI meldte allerede i juli ud, at regnskabet ville vise et overskud på 76,1 millioner kroner, hvilket hører til koncernens bedre. I det nye regnskab fremgår det dog, at selskabets ledelse forventer at skrue en anelse mere op for væksten.
KNI koncernen kort fortalt
KNI’s historie strækker sig helt tilbage til etableringen af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH red.) i 1774.
I 1986 blev KGH overdraget til Grønlands Hjemmestyre og blev i samme omgang til KNI, eller Kalaallit Niuerfiat.
I dag ejer KNI detailkæden Pilersuisoq, slagteriet Neqi, energiselskabet Polaroil og engrosvirksomheden KNI Engros.
- Forventningerne til regnskabsåret 2020/21 er med et fortsat fokus på de strategiske mål, at den nuværende positive udvikling fortsætter, står der i ledelsesberetningen, der er anført af direktøren siden 2014 Peter Grønvold Samuelsen.
Dog tilføjes det, at:
- KNI A/S ikke forventer væsentlige ændringer i sine grundlæggende forretningsaktiviteter.
Det vurderes, at resultatet for næste regnskabsår vil ende på mellem 108 – 118 millioner kroner altså i samme leje i 2019/20. Her ligger resultatet før skat på 113,3 millioner kroner.
Corona ser ud til at prelle forholdsvis let af
Målet om ny vækst er sat til trods for, at Covid-19 virussen stadig har sine kløer klar her i landet og i resten af verden. Ud fra de første måneder af regnskabsåret, ser pandemien imidlertid ikke ud til at volde større problemer for KNI.
- Indenfor de to første måneder af regnskabsåret, har der ikke på overordnet niveau været konstateret økonomiske effekter af Covid-19 pandemien. Situationen følges nøje, og der vil blive foretaget nødvendige tiltag for at minimere påvirkningen, skriver ledelsen.
Det udelukkes dog ikke, at pandemien i løbet af hele regnskabsåret kan vise sig at trække driften ned.
Urbanisering er en stor udfordring
Overordnet er KNI's marked de mindre byer og bygder langs kysten, hvor den offentligt ejede koncern via servicekontrakten med Selvstyret er forpligtet til at levere vare og drive butikker. En aftale, der er lavet for at sikre vigtige varer også i områder, hvor det er svært at drive forretning.
Problemet, set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv for KNI, er bare, at antallet af borgere i mange bygder og mindre byer falder år efter år.
LÆS OGSÅ KNIs årsregnskab: På niveau med de bedste af selskabets resultater
- Urbaniseringen er en meget stor udfordring for KNI’s indtjening endsige vækstmuligheder. Koncernens faste omkostninger er uforandret, da det naturligvis ikke er en mulighed uden videre at lukke urentable butikker, står der i regnskabet, hvor der henvises til servicekontrakten.
I løbet af de sidste fem år er antallet af borgere i bygder og mindre byer faldet med 1.300 personer, eller hvad der svarer til fem procent.
Alene fra 2019 til 2020 flyttede 416 personer til større byer, hvilket svarer til en nedgang på 1,9 procent.
