KNI-direktør har sagt op

KNIs administrerende direktør gennem de seneste næsten otte år, Peter Grønvold, har sagt op. 
KNI arbejder på at finde en afløser for Peter Grønvold. Arkivfoto Foto © : KNI
Skrevet af Christine Hyldal
29. marts 2021 09:39

Peter Grønvold Samuelsen har opsagt sin stilling og stopper ved udgangen af marts. 

KNI arbejder på at finde hans afløser. 

- Efter snart otte gode år i KNI, hvor mine kolleger og jeg har sikret en stabil økonomi og bæredygtig forretning, synes jeg tiden nu er til at levere stafetten videre til nye kræfter, siger Peter Grønvold i en pressemeddelelse. 

Lager​skandale i KNI - sagen kort
  • KNI har i ti år haft systematisk fejl i deres registrering og opgørelse af KNI’s lagre.
  • Det har betydet, at lagrene har været værdisat mellem omkring 70 millioner kroner for højt 50 millioner kroner for højt.
  • Fejlen skyldes en menneskelig programmering i KNI’s systemer, men KNI har ikke noget bud på, hvem der står bag.
  • Fejlen betyder, at selskabet skal nedskrive dets egenkapital med omkring 50 millioner kroner ved halvregnskab i december.
  • Fejlen får ifølge KNI ikke ”væsentligt effekt på selskabets økonomiske stilling, herunder driftsresultaterne.”

-  At være chef for KNI er et spændende men også meget krævende job. Jeg har været glad for min tid i KNI og er stolt af de resultater, vi har skabt under de givne forudsætninger. Jeg har lært meget og høstet erfaring i organisations-og virksomhedsledelse, som jeg håber jeg kan bruge i andre sammenhænge. Jeg vil få mere tid til familien og nyde den fantastiske natur vi har her i vores land.

Bestyrelsesformand for KNI A/S siger Lars Borris Pedersen siger: 

- Vi vil gerne sig mange tak til Peter for hans indsats for KNI de seneste otte år. Forretningen KNI står bedre end i 2014, da Peter tiltrådte. Nu er vi i gang med at finde hans afløser.

Politianmeldt i lagerskandale

Han har ikke yderligere kommentarer til Peter Grønvolds opsigelse og ønsker ikke at uddybe overfor KNR. 

KNR arbejder på at få en kommentar fra Peter Grønvold Samuelsen. 

KNI var ude i lidt af et stormvejr i efteråret, der blandt andet førte til en politianmeldelse af Peter Grønvold Samuelsen. 

LÆS OGSÅ Direktør i KNI beklager lagerskandale

Gennem adskillige år har KNI’s varelagre nemlig været vurderet mellem 50 og 70 millioner kroner for højt. Konsekvensen af sagen har indtil videre været, at selvstyreejede selskab har tabt 50 millioner kroner i værdi. 

Peter Grønvold Samuelsen har haft ansvaret for KNI i syv år. Under hans lederskab har hverken han, resten af ledelsen eller KNI's eksterne revisor dog opdaget lagerfejlen.

Har ikke villet kommentere politisag

Tidligere revisionschef og specialkonsulent i KNI, Hans Peter Lynge-Larsen, har desuden offentligt anklaget Peter Grønvold Samuelsen for at være hovedmand bag den påstående svindel i adskillige artikler bragt af Sermitisaq.

Peter Grønvold Samuelsen vil dog ikke gå dybere ind i de alvorlige anklager.

LÆS OGSÅ Inuit Ataqatigiit ser frem til uvildig undersøgelse af KNI

- Jeg vil ikke kommentere sådan en beskyldning, som er stærkt injurierende, så længe politiet er i gang med sagen, sagde han til KNR 8. december. 

Ledelsen og bestyrelsen i KNI har fastholdt deres uskyld siden, at sagen brød frem i offentlighedens lys i november.

Peter Grønvold Samuelsen blev valgt ind i bestyrelsen i Air Greenland 12. november sidste år.