KNAPK-formand i angreb på Økonomisk Råd: Det kræver en politisk reaktion

Økonomisk Råd vurderer, at planerne om en hjælpepakke til fiskeriet bør droppes. Men det får en kølig modtagelse i KNAPK.
- Hvis vi kigger på turisme og transport i hele Grønland, så får de alle sammen hjælpepakker, selvom de tjener penge. Hvorfor er det ikke et problem så? Jeg synes ikke, tingene hænger sammen, siger Henrik Sandgreen. Foto © : KNR
23. september 2020 15:15

Naalakkersuisut bør overveje, om det er nødvendigt at sammensætte et nyt formandskab i Økonomisk Råd.

Det mener Henrik Sandgreen, der er formand i fisker- og fangerorganisationen KNAPK.

- Jeg synes, at hvis man skal fremsætte samfundets vigtigste finansierings- og aktivitetskilder, som noget så uvigtigt, så skal der fra politisk side reageres stærk på det, siger Henrik Sandgreen til KNR.

LÆS OGSÅ Økonomisk Råd vurderer: Fiskeristøtte bør undgås

Den skarpe udmelding kommer som reaktion på, at formandskabet i Økonomisk Råd har vurderet, at planerne om en økonomisk hjælpepakke til fiskeriet bør skrottes.

Fiskere har ellers råbt om faldende kilopriser på vigtige arter som torsk og rejer, og forhandlinger om en hjælpepakke har stået på i månedsvis.

Forskellige opfattelser

Torben M. Andersen, der er formand i rådet, vurderer dog, at det vil flytte risikoen fra erhvervslivet over i landskassen.

Covid-19 pandemien har ført til lukkede spisesteder og en massiv nedgang i antallet af folk, der spiser på restauranter.

Restauranter i store dele af verden køber fisk fra Grønland.

 

Det har ført til, at særligt prisen på rejer og torsk er svømmet mod bunden.

 

Så meget er kilopriserne faldet:
 

I årets første syv måneder er kiloprisen på de vigtigste arter faldet sammenlignet med samme periode sidste år.
 

  • Kiloprisen på rejer er faldet med 11,3 procent.
  • Kiloprisen på torsk er faldet med 10,1 procent
  • Kiloprisen på hellefisk er faldet med 6,1 procent.

 

Tal fra Grønlands Statistik viser, at eksportværdien faldt med 129 millioner kroner fra januar til juli i år sammenlignet med eksportværdien i samme periode året før.

Det svarer til et fald på 4,7 procent.
 

Kilde: Grønlands Statistik.

Han har sagt til KNR, at fiskepriserne altid har været påvirket af globale udsving, som dem man oplever nu.

Men fiskerne har ikke været ramt af corona i samme grad som eksempelvis transport- og turistbranchen, der var omfattet af nedlukningen tidligere på året. Og derfor bør Naalakkersuisut overveje grundigt, om det er nødvendigt at kaste hjælpepakker efter fiskeriet. 

Den opfattelse deler man mildest talt ikke i KNAPK.

Henrik Sandgreen fremhæver, at der ikke kun er problemer med faldende priser. Butikker og mange andre steder har været lukket på grund af corona - og det har sat en begrænsning på fiskernes indhandling.

- Der er stor konkurrence i fiskeriet og mange har høje udgifter, som følge af afgifter på området.

- Hvis vi kigger på turisme og transport i hele Grønland, så får de alle sammen hjælpepakker, selvom de tjener penge. Hvorfor er det ikke et problem så? Jeg synes ikke, tingene hænger sammen, siger han.

LÆS OGSÅ Hjælpepakken til fiskeriet er på plads – men ingen ved, hvordan den skal skrues sammen endnu

Naalakkersuisut annoncerede den 14. september, at man vil etablere en hjælpepakke til fiskeriet. Politikerne er dog stadig i gang med at forhandle med blandt andre KNAPK om, hvad pakken helt præcist skal indeholde. 

KNR har haft en interview-aftale med naalakkersuisoq for Erhverv, Jens-Frederik Nielsen, der lige nu sidder og forhandler om hjælpepakken.

Han har dog valgt at aflyse uden at forklare hvorfor.