Klimamødet Ilulissat Climate Days 2015 er i gang

Fra tirsdag til og med den 5. juni vil mere end 180 deltagere være samlet for at udveksle den seneste viden om ændringerne i de grønlandske ismasser.
Skrevet af Mads Lynge
04. juni 2015 07:45

Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet, Mala Høy Kúko, åbnede det stort anlagte international klimamøde med ordene:

- Jeg er rigtig glad for at opleve så mange engagerede folk samle sig om et vigtigt emne; nemlig klimaforandringerne, og hvad de betyder for vores samfund, vores hverdag og vores fremtid.

LÆS OGSÅ Ilulissat Climate Days afholdes i Ilulissat

Han gav udtryk for, at han anser mødets fokus på klimaændringernes betydning for vores samfund og vores dagligdag, for meget vigtig:

- Klimaændringerne stiller vores unikke arktiske natur over for nye og mere radikale ændringer. Men klimaforandringerne fører også nye muligheder med sig, og i nogle tilfælde er det muligt at vende udfordringerne til muligheder.

Blandt andet skibsfarten, hvor nye ruter bliver muliggjort af længere isfri perioder.

Og landbruget i Sydgrønland, hvor forholdene for at dyrke grøntsager er blevet gunstigere.

Klimamødet ”Ilulissat Climate Days 2015” slutter i morgen fredag.