Kvinderne klar til at tage magten
Det stod tilsyneladende sløjt til med kvindernes interesse for lokalpolitik her i landet. Således er kun 26 procent af kandidaterne til kommunalvalget kvinder. Det viste en opgørelse som KNR har foretaget tidligere i valgkampen.
LÆS OGSÅ Hvor er kvinderne?
Men nu hvor vælgerne har talt, står de kvindelig politikere stærkt. Der er nemlig tre mulige kvindelige borgmestre i landet.
Sydgrønland
Kiista P. Isaksen fra Siumut bliver højst sandsynligt borgmester i Kommune Kujalleq. Hun har fået 450 personlige stemmer, hvilket er mere end partikollegerne Simon Simonsen og Jørgen Wæver Johansen, der har fået 266 og 212 personlige stemmer.
Nordgrønland
I Qaasuitsup Kujataa er det den tidligere borgmester i Aasiaat Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, der med sine 350 personlige stemmer, er favorit til at blive borgmester.
Kvinder dominerer i top 10
Og Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup forsætter som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq. Demokraterne har på forhånd peget på hende som borgmester.
Tendensen kan også ses på listen over de politikere, der har fået flest personlige stemmer. Seks af de ti øverste pladser på den liste er besat af kvinder som Asii Chemnitz Narup, Martha Lund Olsen og Nivi Olsen med flere.