Nyt projekt sætter fokus på livet som ældre

Det kombinerede forsknings- og udviklingsprojekt bliver ledet af lektor Tenna Jensen fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet.
- Vi vil integrere praksis og forskning, udtaler Tenna Jensen i en pressemeddelelse.
Hun forklarer videre, at projektet vil inddrage såvel kulturel viden om grønlandske forhold som erfaringer på ældreområdet.
Kommunerne spiller en central rolle i projektet, når det drejer sig om at implementere nye tiltag.
Derfor bliver projektet udviklet og gennemført i tæt samarbejde mellem kommunerne, Københavns Universitet, Ilisimatusarfik, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Syddansk Universitet og Professionshøjskolen.
Projektet løber indtil udgangen af 2020.