Kimik undrer sig over udflytningsplaner
For ifølge Kimik er ingen fra kunstnermiljøet eller Kunstskolens forstander blevet taget med på råd om en eventuel flytning, skriver formanden for Kimik, Lisbeth Karline Poulsen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ Stor forvirring i Naalakkersuisut om udflytningsplaner
Kimik mener, at kunstermiljøet burde høres om konsekvenserne af en udflytning af kunstskolen. De fremhæver samtidig at kunstmiljøet i Nuuk er vigtigt for skolen, og derfor vil en udflytning begrænse udviklingen af kunstmiljøet.
- I dag virker flere af Nuuks etablerede kunstnere som faste gæstelærere, hvilket sikrer kunsteleverne en alsidig undervisning, skriver Lisbeth Karline Poulsen.
Hun forklarer, at mange af gæstelærerne bor i Nuuk og skal de inviteres til Aasiaat, vil det blive dyrt for skolen. Desuden er der brug for det kunstneriske nærmiljø, der er i Nuuk i form af kunstnere og kunstinstitutioner, som Nationalteatret, kunstmuseet og FILM.gl, skriver hun.
LÆS OGSÅ Rektor afviser bekymring for udflytning
LÆS OGSÅ Udflytning af uddannelser må ikke gå udover kvaliteten