Kim Kielsen frygter ikke mistillidsvotum

Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq har begge luftet muligheden om at stille et mistillidsvotum. Demokraterne har meldt ud, at de vil stå som parlamentarisk grundlag for en mindretalskoalition.
Foto © : KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
02. oktober 2018 15:54

Formand for Naalakkersuisut og Siumut, Kim Kielsen, siger, at der tages stilling til en eventuel mistillidsvotum, hvis der nogle af de andre partier, der erklærer deres mistillid under Inatsisartutsamlingen.

LÆS OGSÅ Kommission skal lave ny fiskerilov

Spurgt om, hvor længe Kim Kielsen forventer den nye koalition kommer til at holde, svarer han:

- Det står klart i koalitionsaftalen. Vi forventer, at det vil køre frem til 2022. Og så kan jeg sige om dit tidligere spørgsmål om mistillidsvotum; de har frihed til at stille et mistillidsvotum. Men her vil jeg sige, at vi i Siumut plejer at være samlet, og der skal ikke være noget tvivl om, at vi vil stemme samlet, siger Kim Kielsen, der henviser til, at han har et flertal bag sig.

LÆS OGSÅ Her er Kielsens nye koalition