Kielsen-kritikere om opbakning: Vi ser stadig frem til en ny formand

De syv fremtrædende medlemmer Siumut, som ønsker Kim Kielsens afgang, ønsker sig stadig en ny formand.
Anders Olsen er talsmand for de syv fremtrædende medlemmer af Naalakkersuisut, som kræver, at Kim Kielsen trækker sig som formand for partiet. Foto © : KNR
29. august 2019 18:44

Anders Olsen er talsmand for de fremtrædende Siumut-medlemmer, der offentligt har krævet, at Kim Kielsen trækker sig som formand partiet.

- Vi tager selvfølgelig budskabet fra lokalafdelingerne, hvor flertallet har støttet Kim Kielsens fortsatte formandskab, til efterretning, siger Anders Olsen.

LÆS OGSÅ Kielsen svarer på kritik efter 16 dages stilhed

Hvad det konkret betyder for kritikernes videre samarbejde med Kim Kielsen i Inatsisartut og Naalakkersuisut er stadig uklart. Men Anders Olsen oplyser, at kritikkerne skal holde et møde i forbindelse med, at Siumuts hovedbestyrelse skal mødes med Inatsisartut-gruppen inden efterårssamlingen:

Fakta

- Der er 61 lokale Siumut-afdelinger. 

- Ifølge næstformand Karl Kristian Kruse har det ikke været muligt at komme i kontakt med ni afdelinger inden fristens udløb.

- 12 afdelinger, der er blevet kontaktet, nåede ikke at vende tilbage med høringssvar inden deadline. 

- 40 afdelinger besvarede høringen. 

- Ud af dem har seks udtrykt mistillid til formanden. 34 er ikke enige i mistillidserklæringen til formanden.

- Vi glæder os til debatterne op til efterårssamlingen, hvor vi må efterlyse nogle kompromisser inden for de emner, der er genstand for uenighed mellem parterne, siger han.

Glad for at lokalafdelinger også ønsker mere åbenhed

Kim Kielsen udtalte onsdag, at han netop vil forsøge at finde kompromisser med kritikkerne. Det er også nødvendigt, da hele seks af Siumuts 10 medlemmer af Inatsisartut har skrevet under på, at Kielsen skal gå af, og at de ikke har tillid til ham.

Dermed har Kielsen i teorien mistet sit flertal i Inatsisartut, der består af koalitionspartierne Siumut og Nunatta Qitornai samt støttepartiet Demokraterne.

De syv kritikere:
Anders Olsen, Nikkulaat Jeremiassen, Henrik Fleischer, Erik Jensen, Laura Táunâjik, Jens Danielsen og Hermann Berthelsen.

Ifølge Anders Olsen ser kritikerne nu frem til Siumut muligvis får en ny formand ved det ordinære landsmøde i sommeren 2020, hvor Kim Kielsen har bebudet, at han ikke vil genopstille. 

For nuværende hæfter Anders Olsen sig ved, at nogle af lokalafdelingerne har bakket op om kritikkernes krav til Kim Kielsen om at være mere synlig og kompromissøgende og at lytte mere til sine omgivelser.

34 afdelinger bakkede op om Kielsen

De syv kritikerne står bag et brev med en hård kritik af Kim Kielsen. Brevet har været i høring hos Siumuts lokalafdelinger, og her fik kritikken af Kielsen en kold skulder. Kun seks lokalafdelinger bakkede op om kritikken og var enig i, at Siumut skulle have en ny formand.

LÆS OGSÅ Kritiske lokalformænd: Kielsen har været for fraværende

Til gengæld mente 34 afdelinger, at Kielsen skulle blive som formand. Den store opbakning til Kielsen udelukkede, at der kunne være blevet indkaldt til et ekstraordinært landsmøde i partiet, hvor Kielsen kunne være blevet væltet.

Opbakningen fra lokalafdelingerne blev offentliggjort mandag, og torsdag har Anders Olsen udsendt en pressemeddelelse torsdag på vegne af de syv kritikkere - seks medlemmer af Inatsisartut og et medlem af Naalakkersuisut.