Lettelsen var stor for de såkaldte juridisk faderløse, da der i 2019 blev afsat 4,7 millioner kroner på den danske finanslov til gratis psykologhjælp, juridisk rådgivning til at starte faderskabssager og en informationskampagne.

Initiativerne gik frem til starten af 2023. Det var et resultat af et samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen i Grønland og Socialministeriet i Danmark.

Men nu kritiserer en gruppe af juridisk faderløse, som er født uden retten til en far, at de ikke har fået den hjælp, de havde krav på.

Samtidig er der kun brugt en fjerdedel af millionbeløbet på initiativerne.

- Initiativerne er på ingen måde blevet realiseret ordentligt. De har ikke gjort gavn for alle os, der har brug for støtte og vejledning, siger Uullat Bach, der er talsperson for en gruppe juridisk faderløse med 274 medlemmer.

Helt konkret går deres kritik på manglende kommunikation, psykologhjælp og hjælp i kredsretterne. For at modtage hjælp skulle de ringe på et nummer til Socialstyrelsen i Grønland. Men mange oplevede, at der ikke blev handlet eller blev ringet tilbage, siger Uullat Bach.

3,5 millioner kroner i overskud

Ser man på tallene for, hvor meget der er brugt på initiativerne, vidner det også om, at der ikke har været den store aktivitet.

 Ifølge Departementet for Børn, Unge og Familier er der brugt godt 1,2 millioner kroner på indsatserne. Dermed er der godt 3,5 millioner kroner, der ikke er brugt.

I alt har 53 personer modtaget juridisk vejledning, mens 27 personer har fået psykologhjælp.

Departementet oplyser, at 53.000 kroner er gået til juridisk rådgivning, mens godt 300.000 kroner er gået til psykologhjælp. Samtidig oplyser de, at der er givet juridisk bistand i de første år af en jurist, som ikke har faktureret sin ydelse.

KNR har forsøgt at få oplyst, hvor mange opkald fra juridisk faderløse, der er registreret siden starten af 2019 til starten af 2023, men ifølge Socialstyrelsen har det ikke været muligt at registrere. 

Der sker ingenting

For de juridisk faderløse gav den manglende kommunikation blandt andet udslag i, at de berørte personer ikke var informeret om, at initiativerne stoppede.

I stedet oplevede de, at den telefon, de skulle henvende sig til, pludselig var lukket ned i april, fortæller Uullat Bach.

Først ved et møde med Rigsombuddet i august, hvor KNR også var tilstede, fandt de fremmødte personer ud af, at initiativerne stoppede i starten af året.

- Man skal hele tiden slås for at få svar. Vi har flere gange henvendt os til Socialstyrelsen for et møde, men der sker ingenting. Det er ubehageligt.

- Vi føler os ikke taget alvorligt. Vi er født her, arbejder her, betaler skat, og når vi så endelig får mulighed for hjælp, så er den der ikke, siger Uullat Bach, der samtidig efterspørger mere handling fra politikerne.

Hjælpen skal komme på ny

KNR har forelagt kritikken for naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Aqqaluaq B. Egede (IA). I et skriftligt svar skriver han:

- Jeg forstår kritikken og tager den til efterretning. Jeg er i kontakt med de juridisk faderløse omkring den proces, der har været.

Også Socialstyrelsen svarer på kritikken i et skriftligt svar:

- Alle henvendelser, som falder inden for målgruppen og har fået udfyldt et ”startsskema” af vores telefonrådgivere, er blevet visiteret til jurist. I den forbindelse har juristen spurgt, om de ønsker psykologisk behandling. Hvis dette ikke har været ønsket, er de ikke blevet henvist til psykologisk behandling og har derfor været anset som afsluttet.

Vi har også forelagt kritikken for den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som ikke vil stille op til interview.

Departementet for Børn, Unge og Familier oplyser, at de 3,5 millioner kroner, der ikke er brugt på indsatserne, forbliver i Danmark, da tilskuddet er et dansk anliggende.

Der er afsat 0,7 millioner kroner på den danske finanslov for 2023 efter ønske fra Grønland.

- Det har været vigtigt for mig at lytte til de juridisk faderløses ønsker om, at kredsretterne i Grønland skal opkvalificeres. Der er således afsat midler til opkvalificering af medarbejdere i kredsretterne, så de fra næste år er parate til at varetage den juridiske sagsbehandling for de juridisk faderløse, skriver Aqqaluaq B. Egede fortsat i et skriftligt svar.

Men spørger man Uullat Bach er det langt fra godt nok.

- Vi ønsker, at der bliver oprettet en telefonlinje igen, så folk kan ringe og få hjælp. Vi ønsker, at særligt juridisk faderløse, der er bosat på kysten og i Danmark får hjælp, fordi det er dem, der har sværest ved at få den, siger hun.