Julen sniger sig ind på SANA
Hele måneden har der været ekstra travlt i køkkenet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Her er julen nemlig ikke noget, der bare står på kalenderen. Den skal produceres, æltes, simre og bages frem, længe før den rammer tallerkenerne.
Tidligt en fredag morgen, da KNR besøger SANA, er en julekagedej allerede ved at blive rørt sammen i enorme mængder, og duften af smør, krydderier og sukker breder sig hurtigt i køkkenet.
Maskinerne summer, bagepladerne klirrer, og medarbejderne bevæger sig rutineret rundt mellem gryder og ovne i et køkken, der hver dag laver mad til over 200 mennesker. Tre gange dagligt.
De er vant til at have travlt i køkkenet på SANA, men i december er der alligevel ekstra meget at forberede. Jule- og nytårsmenuen skal på plads. Råvarer skal indhentes i god tid og søde sager og godter skal de indlagte heller ikke snydes for. Allerede i starten af december begynder de på at bage de første småkager.
Heidi S. Karlsen som er køkkenleder på SANA fortæller at en stor del af arbejdet ligger i, at alting laves fra bunden.
- Her hos os tilbereder vores dygtige medarbejdere alting fra bunden – direkte fra naturen til køkkenet og fra køkkenet til tallerkenen. Det er sådan, vi arbejder.
- Vi adskiller os markant fra mange andre steder ved netop at lave alt fra bunden. Jeg har tidligere været på Rigshospitalet og set deres køkkener, hvor de ofte modtager færdiglavet mad udefra, fortæller hun.
Det allerførste de går i gang med i køkkenet på SANA som optakt til julemåneden er mattak som de bestiller fra kysten. Og så får de rensdyr, moskusokser og får fra Sydgrønland, som de parterer og fryser ned, så det er klar til jul.
For Heidi S. Karlsen handler brugen af grønlandske råvarer ikke kun om smag og tradition, men også om ansvar. Ved at vælge kød fra lokale fangere støtter køkkenet det lokale erhverv og undgår samtidig, at råvarer skal transporteres tusindvis af kilometer fra Danmark.
- Vi forsøger så vidt muligt kun at bruge grønlandske råvarer. Til både hverdag og helligdage. For tiden har vi også reduceret vores bestillinger fra Danmark, for eksempel oksekød, og bruger i stedet meget mere moskusokse og rensdyr.
Men brugen af grønlandsk proviant handler også om meget mere. For når man er indlagt på hospitalet over jul, er maden er noget af det, der stadig kan føles velkendt. Grønlandsk mad, som smager, som man kender det. Og som kan give lidt tryghed midt i sygdom og indlæggelse.
For mens julen for de fleste forbindes med familie og hjem, er det i køkkenet på SANA en del af opgaven at skabe jul for dem, der må fejre den et andet sted. Én portion ad gangen.
Luciasang på gangene
Det er ikke kun i hospitalets køkken, at juleforberedelserne er i gang.
Allerede fra tidlig morgen er der denne fredag en forventningsfuld stemning på SANA. Patienter og ansatte har samlet sig langs væggene i det mørklagte hospital og venter i stilhed.
I et lokale lidt derfra gør en 3. klasse fra Nuuks Internationale Friskole sig klar til deres årlige luciaoptog på hospitalet. Vinterjakker og huer bliver lagt til side, mens kjortler trækkes over hovederne, og guldkranse og lys forsigtigt sættes på plads. Børnene bliver dirigeret ind på række, og de sidste instrukser bliver hvisket, inden døren åbnes.
Kort efter bevæger optoget sig ud på hospitalets gange. Sangene fylder rummet, mens små glimt fra lysene langsomt bevæger sig gennem de lange, snoede gange. Op ad trapper, rundt om hjørner og forbi nu åbne døre.
Hvert år er der flere afdelinger på SANA, der gerne vil have besøg af luciaoptoget, men ruten må prioriteres. Ellers bliver turen for lang.
Og da børnene vender tilbage til igen, er der heller ikke længere helt samme energi. Stemmerne er blevet lavere, og skridtene mindre koordinerede efter turen rundt på hospitalet, der også har budt på et par uplanlagte afstikkere undervejs. Det er ikke let at finde rundt på SANA's lange gange. Slet ikke når man ved, at der venter saftevand og hjemmelavede luciaboller fra Heidi S. Karlsen køkken bagefter.
En fælles start på dagen
Mens luciaoptogets sang langsomt forsvinder ned ad gangene, fortsætter dagen på SANA. For på medicinsk afdeling er musik og fællesskab ikke forbeholdt særlige lejligheder.
Her er der nemlig morgensang hver dag. Året rundt. Og i dag er ingen undtagelse. Med julepynt i håret synges der julesange til glæde for både ansatte og patienter. Efterhånden begynder døre at gå op, og hoveder stikker forsigtigt frem fra værelserne, da koret sætter i gang.
Ledende oversygeplejerske for det Medicinske Område, Anne Birgitte Jensen, fortæller, at morgensangen efterhånden har været en fast tradition i mange år.
- Vi har de sidste mange år holdt morgensang. Det har vi lært fra Sisimiut. Vi har så gjort det, at vi har rykket det ud, så det også er et tilbud til patienterne, der også får lov til at komme og være med. Nogle gange er der nogen med, og andre gange er der ikke. Og ellers kan vi som regel se, at de kommer ud fra stuerne, fortæller hun.
Efter morgensangen er stemningen god. Og det er ikke kun patienterne, der har glæde af den fælles start på dagen. Også personalet mærker effekten. For man bliver jo i godt humør når man synger, som Anne Birgitte Jensen siger.
Derfor bliver morgensangen prioriteret. Både når de i medicinsk afdeling har travlt, og når de har god tid. For midt i en hverdag præget af sygdom, behandlinger og faste rutiner er den blevet et holdepunkt. Et øjeblik, hvor både patienter og personale starter dagen sammen med sang, nærvær og højt humør.
Julen har altså for længst fundet vej ind på SANA. I køkkenet, på gangene og på afdelingerne. Og selvom mange må tilbringe højtiden langt fra hjem og familie, både ansatte og patienter, mærkes det ikke på julestemningen. Det er næppe tilfældigt, at det er SANA, julemanden lander ved hvert år.
