Jordskælv rammer Qeqertarsuaq og omegn

Grønland blev ved midnat natten til i dag onsdag ramt af et jordskælv.
06. april 2016 10:49

Jordskælvet skete sydvest for Qeqertarsuaq og er målt til 4,7 på Richterskalaen. Epicenteret ligger i havet sydvest for Qeqertarsuaq på Diskoøen.

Rystelserne kan ses klart på alle vores seismologiske målestationer i Grønland, der måler jordskælv, oplyser De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Folk, der har oplevet rystelserne, opfordres til at udfylde et indberetningsskema, der ligger på GEUS' hjemmeside, geus.dk.