Administrerende direktør i Greenland Minerals’ grønlandske kontor, Jørn Skov Nielsen, har fratrådt sin stilling.

Det gjorde han faktisk 31. oktober sidste år.

Det skriver selskabet i deres kvartalsrapport for december 2021. Selskabet arbejder på at få en udvindingstilladelse af sjældne jordarter og uran som biprodukt ved Kuannersuisut.

I forbindelse med Naalakkersuisuts uranforbud har KNR ellers forsøgt at få en kommentar fra Jørn Skov Nielsen og Greenland Minerals, men uden held. Ingen svar fra begge sider.

Jørn Skov Nielsen har en længere karriere i Grønland. Han har siden 2002 haft flere poster i Selsvtyret.

LÆS OGSÅ Jørn Skov Nielsens karrierehop møder kritik

I årevis havde han for eksempel en central rolle på råstofområdet, og han var efterfølgende departementschef for erhverv.

I sommeren 2020 skiftede han så jobbet i Selvstyret ud med en direktørstilling i Greenland Minerals. Det ledte til en større debat imellem politikerne i Inatsisartut.

Bekymringen var, at Jørn Skov Nielsen i sit nye arbejde i et mineselskab kunne udnytte fortrolige informationer, som han har haft adgang til gennem mange års ansættelse på råstofområdet i det offentlige.

Jørn Skov Nielsen har blandt andet været en af de helt centrale embedsmænd, da råstofloven blev lavet i 2009, og han var departementschef, da nultolerancen over for uranudvinding i Grønland blev ophævet i 2013.

Især Inuit Ataqatigiit var kritiske overfor jobskiftet. Partiet ville i den forbindelse gerne indføre en ansættelsesklausul – altså en slags karantæneperiode for nogle offentlige ansatte.

Forslaget mødte dog ikke opbakning i den daværende Siumut-ledet koalition, fordi Jørn Skov Nielsen havde skrevet under på en tavshedspligt, og partiet var derfor ikke bekymret.

To direktører stopper kort efter uranforbuddet

Udover Jørn Skov Nielsen er mineselskabets australske nu forhenværende administrerende direktør, John Mair, også stoppet. Begge fratrædelser skete kort efter, at Naalakkersuisut indførte uranforbuddet, der betyder, at mineselskabets projekt har minimale chancer for at komme videre til det næste skridt.

Ifølge uranforbuddet, der er stemt igennem i Inatsisartut, så er der kommet en ny bagatelgrænse for, hvor meget uran man må grave op, når der graves efter andet end uran.

For eksempel, så vil Greenland Minerals gerne udvinde sjældne jordarter i Kuannersuit. Men ved siden af de sjældne jordarter, så sidder der noget uran, som man ikke kan undgå at få med op.

LÆS OGSÅ Ingen opbakning til IA om karantæne til offentligt ansatte

Uranforbuddets bagatelgrænse lyder på, at man maks må grave 100 gram uran per 1 ton malm. Selskabet vurderer selv, at der er omkring 300 gram uran per ton malm. Derfor overskrider det grænsen, og derfor kan selskabet ikke komme i gang. 

Greenland Minerals skrev i december, at man derfor vil kigge på andre muligheder uden for Grønland:

- Indtil der er klarhed om lovgivningen (uranforbuddet, red.) og indvirkningen…, mener bestyrelsen, at det er fornuftigt og rettidigt at søge nye muligheder udenfor Grønland, som virksomheden kan udnytte værdien af på kort sigt.

I selskabets seneste kvartalsrapport står der, at det skal mødes personligt med naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen (IA), i begyndelsen af februar for at "drøfte situationen. Selskabet har også sat jurister på sagen:

- Selskabet har udpeget Clifford Chance som Selskabets international juridisk rådgiver, og Bruun & Hjelje Advokatpartnerselskab, som dansk juridisk rådgiver.