Isbjørne er tilbage ved Qeqertarsuatsiaat
En hunisbjørn og hendes to unger blev i går skræmt væk fra bygden Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset på dansk, red.)
Bygden ligger halvvejs mellem Paamiut og Nuuk.
De tre gik rundt på en lille ø bare 300 meter fra bygden i går formiddag. Cirka klokken 13 lykkedes det for erhvervsfanger Ole Henriksen at skræmme de tre store dyr væk med riffelskud – men i dag er de tilbage.
Assi: Minik Møller Petersen
- De er lige overfor Qeqertarsuatsiaat, de er kun 500 meter væk herfra. Lige nu er jeg ikke særlig langt væk fra dem, siger Ole Henriksen til KNR.
LÆS OGSÅ Tre isbjørne er skræmt væk fra Qeqertarsuatsiaat
- Jeg har holdt øje dem siden i går, og allerede her til i morgen ved halv syv-tiden vendte de tilbage. De er lige overfor os på et sted, som vi kalder Saqqarliit.
Hunner med unger er fredet
Dyrene er tilsyneladende sultne, for de har fundet knogler fra en hval, som er blevet fanget tæt ved Qeqertarsuatsiaat.
Hunisbjørne med unger er fredet og må ikke skydes. Men det er tilladt at skræmme isbjørne med riffelskud.
I går syntes Ole Henriksen, at det var spændende at skyde efter bjørnene – men i dag er han ikke glad ved situationen.
Video fra i går: Video: Kuuka Ottosen
- Vi er ret utrygge ved det. Vi har skudt flere gange i går for at skræmme dem, men de vender tilbage alligevel. Det er sæson for rensdyr og sortebær, så det er utrygt, at de går rundt her i vores område, siger han.
Det er Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som har kontaktet kommunefogeden i Qeqertarsuatsiaat for at holde øje med situationen. Ole Henriksen fik opgaven med at holde øje med isbjørnene, fordi han har en erhvervsjagtlicens.
Han har fået at vide, at han ind til videre skal blive ved med at holde øje med bjørnene.