VIDEO Isbjørn spottet ved Kangeq i Nuuk-området

En isbjørn er set i går aftes ved 23-tiden svømmende rundt i havet ud for den nedlagte bygd Kangeq ved Nuuk.
Foto © : Sivkersoq Biilmann Heilmann
Skrevet af Jaaku Lyberth
23. juli 2015 11:44

Det fortæller Karina Meincke, der var ude at sejle i området sammen med sin mand i går.

- Isbjørnen dykkede en gang imellem, men nogle gange kom vi helt tæt på det store dyr, så vi kunne se hinanden i øjnene, fortæller Karina Meincke til KNR.

Da parret mente at isbjørnen var tæt på et beboet område, ved Kangeq, ringede de til politiet for at høre hvilke forholdsregler der er når man observerer en isbjørn tæt på beboede steder.

- Politiet svarede på henvendelsen og fortalte at fordi dyret var for langt væk fra Nuuk og at den ikke er tæt på et beboet område, vile de ikke gøre yderligere, fortæller Karina Meincke.

LÆS OGSÅ Patruljer skal jage isbjørnen på flugt

Hos politiet bekræfter vagtchef Malik Hansen over for KNR, at de modtog en anmeldelse i aftes klokken 22.50, om at der svømmede en enlig isbjørn rundt ved Kangeq.

Politiet vurderede, at der ikke var umiddelbart var fare for mennesker og har derfor ikke foretaget sig yderligere, oplyser vagtchefen.

I følge KNRs kilder svømmede isbjørnen stadig nord og syd om Kangeq da de sejlede hjem.

Karina Meincke har fanget bjørnen på film, som du kan se her: