BILLEDER Unge er i lære som politikere

Kommuneqarfik Sermersooqs nyvalgte ungdomskommunalbestyrelse mødtes for første gang onsdag. De er i de kommende dage samlet i Nuuk.
27. september 2018 09:47

De nyvalgte medlemmer af ungdomskommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq holdt onsdag teambuilding for at lære hinanden at kende.

Der blev blandt andet lavet bål og bagt. KNR var med til onsdagens ryste-sammen-tur på Inuk Hostels, hvor vi mødte nogle af de deltagere, der var rejst længst for at være med.  

- Julius Abelsen, Pele Jørgensen, hvor kommer i fra? Kulusuk, Tasiilaq, hvad laver i her? Vi er til møde, hvor? Til møde i kommunalbestyrelsen, sådan præsenterer to medlemmer af ungdomskommunalbestyrelsen 13 årige Julius Abelsen og 11 årige Pele Jørgensen sig selv.

Kommuneqarfik Sermersooq afholdt i slutningen af april valg til den nye ungdomskommunalbestyrelse. De nyvalgte medlemmer er for første gang samlet for at tale om deres mærkesager. Julius Abelsen fortæller her, hvad han har som politisk mærkesag: 

- Idræt. Både voksne og børn dyrker idræt, derfor synes jeg at det er vigtigt at de får en idrætshal i Kulusuk, siger han.

Ideen om at stifte en ungdomskommunalbestyrelse stammer fra Siumuts Peter Davidsen, der sidder i de voksnes kommunalbestyrelse. Han mener, projektet kan give eleverne et større indblik i det samfund, de lever i. 

-  Det største mål er, at skoleeleverne lærer noget om debat. Det handler også om at skabe større deltagelse i samfundsfag. Det er sådan at ideen er opstået, siger Peter Davidsen. 

Torsdag skal de 21 medlemmer af den nye ungdomskommunalbestyrelse rapelle, inden den står på brainstorm og udvælgelse af tre emner, der skal præsenteres for kommunalbestyrelsen fredag. Programmet slutter med feedback fra kommunalbestyrelsen til de unges præsentation.