ICC: Inuit skal kunne bevæge sig frit uden visum

ICC holdt et møde i september for at drøfte de næste skridt for at realisere en aftale mellem Canada og Grønland. ICC og samarbejdspartnere anbefaler de to regeringer at implementere fri bevægelighed uden krav om visum.
ICC holdt et møde i september for at drøfte de næste skridt for at realisere en aftale mellem Canada og Grønland. Foto: Jokum Nielsen
Skrevet af Jokum Nielsen
09. oktober 2024 07:30

Fri bevægelighed uden krav om visum imellem grænserne for befolkningerne synes at være den mest synlige ændring foreslået af Inuit-organisationen under et møde i Inuit Circumpolar Council (ICC) i september i Nuuk.     

- Forslaget i det her er, at Inuit skal have adgang til og brug af havene og landene uanset nationale grænser til enhver tid uden krav om visum, siger Sara Olsvig, forkvinde for ICC.

Det kommer sig af anbefalinger fra en kommission i 2017, som fokuserede på den fælles forvaltning af Pikialasorsuaq (Nordvandspolynie) mellem Canada og Grønland. 

ICC vil gerne, at de tre anbefalinger i 2017-rapporten fra Pikialasorsuaq Advisory Committee til landenes regeringer implementeres. Derudover har ICC 21 separate anbefalinger til forvaltning af Pikialasorsuaq, der er sendt til Canada og Grønlands regeringer efter mødet i Nuuk.

- Vi samarbejder med den canadiske og grønlandske regerings for at realisere anbefalingerne til regeringerne. Den canadiske og den grønlandske regering arbejder videre på sagen, og fra ICC er vi kommet med hensyn til at realisere ICC's anbefalinger fra 2017, siger Sara Olsvig.

FN's deklaration om oprindelige folkeslags rettigheder

Ønsket om fri bevægelighed imellem Grønland og Canada bakkes op af de rettigheder, der er slået fast i de forenede nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder, der blandt meget andet skriver:

"Artikel 27

Staterne skal i samarbejde med de berørte oprindelige folk etablere og implementere en fair, uafhængig, upartisk, åben og gennemskuelig proces, der sikrer behørig anerkendelse af oprindelige folks love, skikke og jordbesiddelsessystemer, for at anerkende og afgøre oprindelige folks rettigheder i forbindelse med deres landområder og ressourcer inklusive dem, der traditionelt var ejet eller på anden vis beboet eller anvendt af dem. Oprindelige folk skal have ret til at deltage i denne proces."


Lang tidshorisont

Men der kan være lange udsigter til, at anbefalingerne bliver til virkelighed. Det siger Sara Olsvig. 

- Arbejdet på dette her har varet omkring 10 år, og det kommer til at vare længere tid endnu. Internationale opgaver plejer at have lang tid om at blive realiseret, og ikke mindst når man tager i betragtning, at det er et spørgsmål om staters grænser.

Siden 2014 har det dog været muligt for borgere i Grønland at have et dobbelt statsborgerskab, ligesom samme mulighed er gældende i USA og Canada.

De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder er, selvom den ikke er bindende for stater, en rettesnor for stater til at sikre, at de oprindelige folks rettigheder opretholdes.

Selvom resolutionerne fra FN's Generalforsamling i andre lande ikke er bindende, er det ikke ualmindeligt, at oprindelige folk forhandler med staten og ændrer på karakteren af rettighederne.